Gå til hovedindhold

BioMar fortsætter væksten

Fredag offentliggjorde Schouw & Co. A/S årsregnskabet for 2017. Koncernens største datterselskab, fiskefoderproducenten BioMar, manglede blot 45 millioner kroner i for første gang at runde en omsætning på 10 milliarder.

Året har budt på en vækst i omsætningen på 12,3 procent til det rekordhøje niveau, men faktisk er de afsatte mængder steget endnu mere, nemlig med 19,7 procent til over 1,1 millioner tons.

Væksten har dog ikke afspejlet sig i resultatet af den primære drift (EBIT), som er faldet fra 581 millioner kroner i 2016, der var påvirket positivt af engangsindtægter, til 559 millioner i 2017. En forbedring af de finansielle poster og andelen af overskuddet fra associerede virksomheder betyder imidlertid, at resultatet før skat alligevel ender på 611 millioner kroner, hvilket er 5,9 procent mere end i 2016.

Den stærke danske krone har påvirket omsætningen negativt med ca. 170 millioner kroner og har kostet BioMar ca. 10 millioner kroner på bundlinjen, til gengæld er hensættelserne til tab på debitorer fortsat på et historisk lavt niveau.

Fondsbørsen kvitterede i første omgang for regnskabet med en pæn stigning i kursen på Schouw & Co.’s aktier på ca. 2 procent, men i løbet af formiddagen valgte flere at hjemtage gevinsten, hvilket fik aktiekursen til at falde tilbage til åbningsniveauet i overkanten af kurs 650.

Erhverv

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Juletræstænding
    Juletræstænding
  • camp45
    camp45
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen
  • Julemarked i Blåhøj
    Julemarked i Blåhøj

    Kalender

    09 nov.

    Skumringstime i Norden

    Arrangør: Foreningen Norden - se annoncen i Brande Bladet november udgave
    Sted: Uhre Friskole
    12 nov.

    Foredrag i Højskoleforeningen med Flemming Kloster Poulsen

    Arrangør: Brande Egnens Højskoleforening
    Sted: Sognegården i Brande
    13 nov.

    Juletræet i Brande tændes

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brande midtby
    19 nov.

    Generalforsamling i Blåhøj Energiselskab

    Arrangør: Bestyrelsen Blåhøj Energiselskab
    Sted: Blåhøj Hallen
    20 nov.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Henrik Møller Kjær

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne Hal C

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.