Biogasanlægget indviet

Axel Månsson og Kristian Jensen løftede i fællesskab det grønne klæde for et luftfoto af biogasanlægget, som dermed officielt blev indviet.

- Jeg har ikke et problem med, at det er på afbud fra prinsen, jokede finansminister Kristian Jensen fra Venstre, da han fredag eftermiddag forestod den officielle indvielse af biogasanlægget på Grarupvej.

Anlægget er et joint venture mellem Axel Månsson og NGF Nature Energy, og både Axel Månsson selv, Ole Hvelplund fra Nature Energy og Ikast-Brande Kommunes nyvalgte Venstre-borgmester, Ib Lauritsen, entrede talerstolen, inden finansministeren fik ordet.

Han fik bl.a. nævnt, at Danmark har verdens bedst fungerende energisystem, og at eksporten på energiområdet har været støt stigende. Frem mod 2030 forventes eksporten fordoblet til svimlende 140 mia. kr., fortalte Kristian Jensen og erklærede sig overbevist om, at der ligger en grøn og gylden fremtid for de virksomheder, der som Axel Månsson A/S tør investere i grøn omstilling.

Læs hele reportagen fra indvielsen i Focus Ikast-Brande tirsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul