Bilbrand på Grønnegade

bilbrand

Modelfoto.

De lokale brandfolk fra Falck i Nr. Snede var hurtigt fremme, da der mandag eftermiddag kl. 15.34 indløb anmeldelse af brand i en bil på Grønnegade. Her var der af ukendte årsager udbrudt brand i motorrummet på en personbil, men brandfolkene fik ifølge indsatsleder Bjarne Gregersen, Brand & Redning MidtVest, hurtigt flammerne under kontrol, så der kun skete skade på motorrummet og de isoleringsplader, der adskiller motorrummet fra kabinen.

Indsatslederen har også ros til den kvindelige anmelder, som var snarrådig nok til at få skubbet den brændende bil væk fra bygninger og øvrige køretøjer, så de ikke blev beskadiget.

- Det var en god beslutning, lyder det anerkendende fra Bjarne Gregersen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul