Af Inge Dinis, Dansk Skoleidræt Kreds Midt- og Vestjylland.

Når valgkampen i Ikast-Brande Kommune for alvor kører i den kommende tid, er det vigtigt, at der er politikere og partier, som tør gå helhjertet ind i kampen for at opprioritere idræt og bevægelse i skolen.

Det fortjener vores børn og unge efter en Corona-periode, som ikke mindst har udfordret vores bevægelsesfællesskaber. Udover at idrætsforeningerne over en bred kam desværre har mistet medlemmer, så viser undersøgelser, at hver tredje elev slet ikke havde idræt eller bevægelseslektioner i relation til skolen under Corona-nedlukningerne. Faktisk har de 6-16-årige i gennemsnit kun været fysisk aktive i lidt over en halv time om dagen, og over en fjerdedel af eleverne mener, at de har taget på i vægt under Corona-nedlukningen. Krisen har også medført høje niveauer af både ensomhed og stress særligt blandt børn og unge. Den nye rapport ”Det gode børneliv” fra Tænketanken Mandag Morgen viser desuden, at hver femte elev i udskolingen ikke trives.

Der er således udfordringer nok, men ikke nogen, vi ikke kan gøre noget ved.  Vi kan passende starte med et værktøj, alle kan forholde sig til: Idræt og bevægelse i skolen har således store positive effekter på elevernes læring, sundhed og trivsel. Det er der som sådan ikke noget nyt i. Det var også derfor, at der i forbindelse med sidste skolereform i 2013 blev indført et lovkrav om gennemsnitligt 45 minutters daglig bevægelse: Det er et vigtigt element i skolernes arbejde med at skabe en varieret og motiverende skoledag, hvor det, at lære med kroppen, er blevet helt centralt.

Men hvordan går det så med at implementere bevægelse? Ser man på landsplan, er det et ganske broget billede. Nogle skoler er nået langt og har bevægelse som en indgroet del af kulturen, mens andre måske ikke helt har givet området samme opmærksomhed.

Der er ikke nogen trylleformular inden for idræt og bevægelse i skolen. Det kræver hårdt arbejde på den enkelte skole og en vedholdende kommunal prioritering på administrativt og politisk niveau. De steder i landet, hvor man er længst, er typisk der, hvor der er taget en politisk og ledelsesmæssig beslutning om, at skabe struktur på området. Det kan eksempelvis være gennem forløb, hvor der lægges en strategi for arbejdet med åben skole, idræt og bevægelse i skolen. Forløb, som både indeholder kvantitative såvel som kvalitative mål, forløb som tager udgangspunkt i de lokale behov, og som udstikker konkrete handleplaner på området. Det er en systematisk måde at inddrage aktører lige fra det politiske niveau i kommunalbestyrelsen til det udførende led blandt lærere, pædagoger og elever ude på skolerne.

Bundlinjen er, at struktur skaber kultur. Og med Corona-krisen frisk i erindring er det vigtigere end nogensinde før at sætte idræt og bevægelse på den kommunale dagsorden.

Den udfordring bistår Dansk Skoleidræt Kreds Midt-og Vestjylland gerne med at løfte. Vi er en del af en organisation, hvis overordnede mål er at fremme alle elevers læring og trivsel gennem idræt og bevægelse i en varieret skoledag. Det arbejder vi på ved at udvikle inspiration til bl.a. idrætsfaget og til bevægelse i skolens øvrige fag og ved lokalt at give skolerne mulighed for at deltage i et hav af spændende stævne- og aktivitetsdage.