Gå til hovedindhold

Bestseller-plus tæt på 3 mia.

Modekoncernen Bestseller med hovedsæde i Brande har netop aflagt et årsregnskab med et historisk stort overskud. Før skat tjente Bestseller i regnskabsåret 2017/18 2,9 mia. kr., en stigning på ca. 15 % i forhold til året før, på trods af at omsætningen "kun" er vokset med 3,3 % til 24,2 mia. kr.

- Vi er glade for årets resultat, og vi er stolte af den indsats, vores medarbejdere har ydet, udtaler Bestseller-ejer og direktør Anders Holch Povlsen i sin kommentar til regnskabet. Han fortsætter:

- Vores pigebrands har båret fremgangen i omsætningen, mens den primære årsag til den positive bundlinje er vores herreside, som har bidraget til en god udvikling af bruttoavancen. Resultaterne på børnesiden har generelt været skuffende, men vi har fokus på området og forventer anderledes positive takter i indeværende regnskabsår.

Fortsat fokus på vækst

- Vi har arbejdet fokuseret i årets løb med at skabe vækst, og vores målsætninger har ikke ændret sig. Vi må og skal finde en vej til at vækste mere, end vi gør i dag, udtaler Anders Holch Povlsen videre. Han lægger op til at åbne yderligere 250 nye fysiske butikker i løbet af 2018/19, og derudover skal Bestseller være skarpere på koncernens egen del af online-forretningen.

- Samtidig skal vi have sat yderligere gang i digitaliseringen af vores forretning og fortsætte med at investere på forkant. Hvis ikke vi er med fremme, kan vi ende med at gøre livet vanskeligere for os selv, understreger Bestseller-direktøren, der også forventer at se en vis positiv effekt af afviklingen af modekoncernens forretning i Mellemøsten, som i en periode har været tabsgivende.

I starten af december lancerer Bestseller sin nye bæredygtighedsstrategi, som har fokus på at styrke og fremtidssikre virksomheden, og virksomheden opgør selv sit samlede samfundsøkonomiske bidrag (summen af direkte og indirekte skatter genereret af Bestseller i de lande og regioner, hvor virksomheden driver forretning) til 5,3 mia. kr. Heri indgår moms, medarbejderbetalte skatter, selskabsskatter, told og afgifter. Heraf udgør Bestsellers samfundsøkonomiske bidrag i Danmark 1,3 mia.

Erhverv

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen
  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Agroland
    Agroland
  • Brande Dagligstue
    Brande Dagligstue
  • camp38
    camp38
  • Kræftens bekæmpelse
    Kræftens bekæmpelse
  • Brande Hallerne
    Brande Hallerne

    Kalender

    17 sep.

    Grønland i 1000 år - foredrag ved seniorforsker Bent Nielsen

    Arrangør: Brande Egnens Højskoleforening
    Sted: Sognegården i Brande
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    25 sep.

    Indvielse af Brandes Dagligstue

    Arrangør: Dok Arends - Det Gamle Sygehus
    Sted: Dr. Arendsvej 1, Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke
    01 okt.

    SIM starter indendørs aktiviteter

    Arrangør: SIM Brande
    Sted: Brande Hallerne

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.