Gå til hovedindhold

Bestseller klæder det paralympiske hold på i Rio

Når de danske atleter i september næste år repræsenterer Danmark ved de Paralympiske Lege i Rio, bliver det i tøj fra de to Bestseller-brands Jack & Jones og Vero Moda, der leverer hele den dansle OL- og PL-kollektion.

Lige som ved legene i London i 2012 har Bestseller lagt stor vægt på lave en kollektion, der er designet til atleternes behov. En række danske topatleter, bl.a. roer Anne Lolk, svømmer Rikke Møller Pedersen og kajakroer René Holten Poulsen har været med i processen og givet input til designerne, så tøjet opfylder atleternes ønsker og både er præsentabelt og komfortabelt.

- I Bestseller er vi utroligt stolte over endnu engang at kunne levere den olympiske og paralympiske kollektion til de danske atleter. Det er et stort projekt, vi bruger mange kræfter på, men når man endelig ser tøjet på medaljepodiet eller til de store åbningsceremonier, er det det hele værd, siger Jesper Stubkier, ansvarlig for det olympiske og paralympiske samarbejde i Bestseller.

Det grundige forarbejde kommer både de danske OL- og PL-atleter til gode, og det at have én kollektion for de to megaevents er med til at give en vigtig fællesskabsfølelse, som er helt central for atleterne:

- Til daglig kæmper vi individuelt i hver vores idrætsgren, men til PL er vi ét stort hold, der kæmper for Danmark. Kollektionen er med til at give et unikt sammenhold, både på det danske PL- og OL-hold, og jeg er virkelig glad og stolt over, at Bestseller laver en designmæssigt ens PL- og OL-kollektion, som er med til at understrege, at der ikke skelnes mellem olympisk og paralympisk elite-sport, siger den paralympiske sprinter og længdespringer Daniel Wagner Jørgensen.

Bestseller leverede også kollektionerne til OL og PL i Beijing i 2008 og London 2012. Det glæder elitechef i Dansk Handicap Idræts-Forbund, Michael Møllgaard Nielsen, at det gode samarbejde med Bestseller fortsætter frem mod Rio:

- Vi er rigtig glade for, at Bestseller endnu engang har påtaget sig den store opgave, det er at lave den danske OL- og PL-kollektion. Den fælles kollektion er ikke alene af høj kvalitet og tilpasset atleternes behov, den skaber også en meget vigtig fællesskabsfølelse blandt de olympiske og paralympiske atleter, der skal kæmpe for Danmark i Rio i sensommeren 2016.

Sport

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • BGU
    BGU
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Cut 31
    Cut 31
  • Takkeannonce Brian Nielsen
    Takkeannonce Brian Nielsen
  • Sten Jensen
    Sten Jensen

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.