Skip to main content

BESTSELLER åbner flagskibs butik i København

Bestseller

Kun facaden står tilbage i den historiske hjørnebygning på Gammeltorv, som efter flere års omfattende ombygning nu genåbner som flagship store for modevirksomheden BESTSELLER. Renoveringen er gennemført med blik på at skabe en moderne retailbutik men med stor respekt for bygningens oprindelige arkitektur og bevaringsværdighed.

 

BESTSELLER tager et nyt skridt i hovedstaden og åbner nu en to-etagers modebutik i eget navn på hjørnet af Frederiksberggade og Gammeltorv i København. Placeringen på et af hovedstadens ældste torve – i en af de mest markante og iøjnefaldende bygninger ved overgangen fra Gammeltorv til Strøget – opfylder ønsket om en bemærkelsesværdig entre i hovedstaden.

”Åbningen har været længe ventet og mange år undervejs, men resultatet er det hele værd, for vi har fået en stor og flot butik, som vi kan være meget stolte af. I butikken vil vores kunder blive præsenteret for de bedste styles fra alle BESTSELLERs dame- og herrebrands, som spiller hinanden endnu bedre ved at blive samlet under ét tag og placeret imellem hinanden i butikkens meget smukke rammer,” siger Louise Ejersbo Jensen, retail manager i BESTSELLER.

Hun vil udnytte pladsen, der fordeler sig over to etager, til også at sælge produkter fra livsstilsmærker inden for sko, smykker og boligtilbehør.  

Kun facaden står tilbage

Forberedelserne til åbningen strækker sig helt tilbage til 2019, hvor en både omfattende og omsiggribende ombygning af ejendommen blev igangsat med henblik på at skabe et moderne retail- og kontorhus i den gamle ejendom fra 1899. Ønsket har været at skabe et moderne indre, men at bringe bygningens ydre tilbage til sit oprindelige udtryk fra 1900-tallets København.

”De høje ambitioner blev italesat fra start, og vores egne ambitioner er blevet skærpet i løbet af samarbejdet om udvikling af ejendommen. Resultatet er en fuldstændig transformation og en helstøbt renovering, hvor der er skabt langtidsholdbare løsninger, som kommer til at tilføre byen værdi i mange årtier frem,” siger Morten Ulf Jørgensen, arkitekt MAA og co-founding partner i DesignGroup Architects, som blev valgt til opgaven.

Under den seks år lange renovering er alt indeni ejendommen blevet revet ned, og man har i princippet bygget en helt ny bygning bag den gamle, bevaringsværdige facade, som undervejs har været afstivet af en massiv udvendig stålkonstruktion. Den oprindelige vinduesudformning er blevet genskabt ved hjælp af gamle tegning og billeder fra Københavns Museum, og bygningens kviste og ikoniske kobbertårn er omhyggeligt blevet afmonteret og restaureret med et forgyldt spir.

Et tiltrængt løft

Den nye BESTSELLER-butik er bygget op omkring én enkelt markant betonsøjle og en trappe i rustfrit stål og marmor, som forbinder butikkens to etager.

”Ideen om én enkelt søjle kom fra bygherren selv, og den har for os som arkitekter været den største udfordring. Konstruktionen er ikke set gennemført mange andre steder, og at udvikle en æstetik omkring en teknisk kompliceret løsning har krævet et helt unikt arkitektonisk greb. Resultatet er vi utrolig stolte over, og vi er taknemmelige for at være betroet opgaven med at give ejendommen på Gammeltorv et tiltrængt løft,” siger Morten Ulf Jørgensen.

I forbindelse med renoveringen fandt arkæologer fra Københavns Museum spor af en voldgrav fra før Biskop Absalons tid. Det har givet ny viden om Københavns tidlige historier, men også bidraget til at forsinke åbningen af BESTSELLERs nye flagship store, som bliver fejret gennem hele uge 48.

Bestseller
Erhverv

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Camp
    Camp

    Kalender

    28 Nov.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Anne Dolmer og Aktivitetsudvalget
    Sted: Sognegården i Brande
    29 Nov.

    Julemarked i Thyregod

    Arrangør: Thyregod Fritidscenter og Thyregod spejderne og Thyregod Skole/FJUK
    Sted: Thyregod Hallen
    30 Nov.

    Familiegudstjeneste i Uhre Kirke

    Arrangør: Sognepræst Rie Mortensen og Uhre Menighedsråd
    Sted: Uhre Kirke
    30 Nov.

    Adventsgudstjeneste i Skærlund Kirke

    Arrangør: Arne Holst-Larsen og Menighedsrådet i Skærlund Kirke
    Sted: Skærlund Kirke
    04 Dec.

    Huskegudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Arne Holst-Larsen og Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.