Gå til hovedindhold

Bedst - igen

- I har Danmarks absolut bedste erhvervsklima! Så klar var dommen fra direktør for Dansk Industri (DI), Kent Damsgaard - i praksis fra organisationens medlemmer - da han her til morgen overrakte det synlige bevis på kåringen til Ikast-Brande kommunes borgmester Ib Lauritsen (V).

Det var 8. gang af 9 mulige siden 2010, at hæderen tilfaldt Ikast-Brande, som kun i 2012 måtte se sig henvist til andenpladsen af nabokommunen Herning.

- Vi har ændret en smule på datagrundlaget, men ikke engang det har kunnet vippe jer af pinden, jokede DI-direktøren og fremhævede, at ikke en eneste virksomhed i Ikast-Brande har udtrykt utilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. På landsplan er gennemsnittet 10-11 %.

Kent Damsgaard fremhævede også, at der tale om en holdpræstation udover det sædvanlige, endda selvom Ikast-Brande Kommune har været særdeles aktiv på "transfermarkedet" med ny borgmester, ny kommunaldirektør, ny teknisk direktør og et halvt nyt byråd.

Selvom det altså var ottende gang, Ikast-Brande løb med prisen, var det første gang, Ib Lauritsen modtog prisen. Han var naturligt nok både glad og stolt, men inden han fik overrakt diplom og statuette, knyttede DI's regionalformand Claus Arberg et par ord til udnævnelsen.

Han nåede lige at fremhæve, at formålet med undersøgelsen ikke er at hænge de kommuner, der ender nederst på listen ud, men at inspirere dem til at blive bedre, inden det ophængte banner som et andet Dannebrog faldt ned - ikke fra himlen, men fra balkonen ovenover ceremonien, som blev afholdt hos Give Steel (indtil for nylig Give Stålspær).

- Der er en grund til, at vi skal bære hjelm, spøgte Give Steels bestyrelsesformand Troels Behnke Skak, inden han takkede kommunen for det gode samarbejde.

Erhverv

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Julemarked i Blåhøj
    Julemarked i Blåhøj
  • camp45
    camp45
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Juletræstænding
    Juletræstænding
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen

    Kalender

    09 nov.

    Skumringstime i Norden

    Arrangør: Foreningen Norden - se annoncen i Brande Bladet november udgave
    Sted: Uhre Friskole
    12 nov.

    Foredrag i Højskoleforeningen med Flemming Kloster Poulsen

    Arrangør: Brande Egnens Højskoleforening
    Sted: Sognegården i Brande
    13 nov.

    Juletræet i Brande tændes

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brande midtby
    19 nov.

    Generalforsamling i Blåhøj Energiselskab

    Arrangør: Bestyrelsen Blåhøj Energiselskab
    Sted: Blåhøj Hallen
    20 nov.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Henrik Møller Kjær

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne Hal C

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.