Børnetandplejen behandlet som et lukket punkt

Da Ikast-Brande Kommunes Økonomi- og planudvalg og siden det samlede byråd i starten af september behandlede spørgsmålet om placeringen af børne- og ungetandplejen, skete det på den del af dagsordenen, der er lukket for offentligheden. Pressen har derfor ikke tidligere haft mulighed for at referere, hvilke argumenter der er blevet fremført i debatten endsige hvilke alternative muligheder og de økonomiske konsekvenser heraf, politikerne er blevet stillet overfor, men efter politisk ønske blev referatet fredag gjort tilgængeligt for offentligheden.

Heraf fremgår det, at der var tre modeller i spil: En permanent løsning ved Dalgasskolen, en midlertidig pavillonløsning og ”Nørre Snede-modellen”. For den permanente løsning ved Dalgasskolen stemte byrådets seks socialdemokrater, mens de øvrige 17 byrådsmedlemmer stemte imod.

For den midlertidige pavillonløsning stemte Fælleslisten og De Konservative, mens de øvrige 18 stemte imod.

Dermed endte det med, at børne- og ungetandplejen i den sydlige del af kommunen midlertidigt samles i Nørre Snede. For den løsning stemte Venstre, Dansk Folkeparti og de to socialdemokrater Frank Heidemann Sørensen og Birthe Sørensen, mens Fælleslisten og De Konservative samt socialdemokraterne Anne Ravn Bach, Kirsten Hoffmann og Yildiz Kibar stemte imod. Som den eneste undlod Kasper Pauli Pedersen, ligeledes Socialdemokratiet, at stemme.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul