Gå til hovedindhold

Arbejde og tryghed for alle!

Kasper Pauli Pedersen

Af Kasper Pauli Pedersen, gruppeformand for Socialdemokratiet Ikast-Brande.

Jeg har med interesse fulgt de seneste ugers diskussion af statsministerens udtalelser i forbindelse med det interview journalisten Troels Mylenberg lavede med hende, hvor hun på et spørgsmål om den øgede gæld og hvor pengene skal komme fra svarede; “Det er en lidt gammeldags måde at se det på. Jeg mener, at vi i Danmark har mulighed for at investere os ud af krisen”

Alle borgerlige politikere og medier var hurtigt ude af startblokken og forsøgte sig med fortællinger om “kursen mod afgrunden” og det fornuftige i en stram finanspolitik, så vi kunne bringe balance i husholdningsbudgettet.

Men parallellen til et husholdningsbudget er ikke bare gammeldags, i praksis ville en ageren ud fra denne præmis også være direkte skadelig for vores fremtidige økonomi - det viser alle erfaringer fra den seneste finanskrise.

Jeg er ikke økonom, men jeg er da i stand til at læse og stort set alle med forstand på økonomi udover CEPOS, der altid mener nedskæringer og topskattelettelser er svaret på alt uanset hvilket spørgsmål der stilles, er jo enige om, at vi skal investere os ud af krisen.

De penge der bruges i dag til kompensationsordninger, uddannelse og øget grøn omstilling er jo forudsætningen for, at vi har en stærk økonomi i fremtiden - staten bør nemlig stimulere økonomien i krisetid med det der i fagsprog kaldes ekspansiv finanspolitik.

Alternativet ville være mange flere arbejdsløse i vores kommunale jobcentre end det er tilfældet i dag og virksomhedslukninger på stribe - konsekvensen ville være massiv arbejdsløshed og stigende udgifter til overførselsindkomster.

Det ville selvfølgelig være en tragedie for alle der mistede deres job og vores eget kommunale budget, men det ville også være en direkte katastrofe for vores samlede danske økonomi. Jeg priser mig derfor lykkelig for, at vi har en regering, der bruger statens muskler til at sikre vores fælles bedste - arbejde og tryghed for alle.

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Meny
    Meny
  • Billedgudstjeneste
    Billedgudstjeneste
  • BGU
    BGU
  • BGU
    BGU
  • Brande Vandværk
    Brande Vandværk
  • Meny Sdr. Omme
    Meny Sdr. Omme
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen
  • Agroland
    Agroland
  • Drantum
    Drantum
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Brande Vandværk
    Brande Vandværk
  • Brande
    Brande

    Kalender

    02 mar.

    Foredrag "Håndarbejde som sundhedsfremme!"

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Brande IF`s Klubhus Ågade 2 Brande
    04 mar.

    Billedgudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Eunjin Ko Dey og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke
    05 mar.

    Generalforsamling Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    10 mar.

    Foredrag med Niels Krause-Kjær i Højskoleforeningen

    Arrangør: Brande Egnens Højskoleforening
    Sted: Sognegården i Brande
    18 mar.

    Generalforsamling i Brande Vandværk

    Arrangør: Brande Vandværk
    Sted: Brande Vandrerhjem

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.