Gå til hovedindhold

Antallet af rotter stiger markant

Rotter

Nye tal fra Miljøstyrelsen, som forsikringsselskabet Alm. Brand har indhentet, viser, at antallet af anmeldelser om rotter ved boliger i Ikast-Brande Kommune steg fra 964 i 2023 til 1.489 i 2025. Det er 525 flere anmeldelser og en stigning på 54,5 %

På landsplan blev der i 2025 registreret 197.639 anmeldelser om rotter ved boliger. Det er en stigning på næsten 40 pct. sammenlignet med 2023, hvor der blev registreret 141.854 anmeldelser.

“Den markante stigning i rotteanmeldelser bør få alarmklokkerne til at ringe. Rotter kan på meget kort tid udvikle sig fra en mindre gene til et alvorligt og dyrt problem. De kan ødelægge kloakker, ledninger, isolering og andre installationer, og derfor er det afgørende at reagere hurtigt, så snart du opdager tegn på rotter,” siger Jan Graversgaard, Vice President for Bygning og Bolig i Alm. Brand.

Selvom antallet af rotteanmeldelser er steget markant, kan boligejere selv gøre meget for at mindske risikoen.

“Det vigtigste er at gøre boligen så lidt attraktiv som muligt for rotter. Sørg for, at kloakken er tæt, hold affaldsbeholdere lukkede, undgå madrester omkring foderbræt og fedtbakker ved grill, og vær opmærksom på huller, sprækker og tegn som ekskrementer eller gravegange,” siger Jan Graversgaard og uddyber:  

”For mange boliger kan det også være en god idé at få monteret en rottespærre i kloaksystemet, da den kan forhindre rotter i at trænge ind gennem stikledningen. Jo tidligere problemet bliver opdaget, desto mindre bliver skaderne.”

Rotter kan trænge ind gennem selv små åbninger og gnave sig gennem blandt andet kloakrør, isolering og elinstallationer. Mange opdager først problemet, når skaden allerede er sket.

“Rotterne er én udfordring – regningen kan være en anden. Mange boligejere er ikke klar over, at dækning for rotteskader ofte kræver en udvidet husforsikring. Derfor bør man hurtigt få undersøgt boligen ved mistanke om skader. Jo tidligere problemet bliver vurderet, desto større er chancen for at begrænse både skaderne og omkostningerne,” siger Jan Graversgaard.

Hvis du er så uheldig, at der har været rotter i din bolig, er det vigtigt at anmelde det til kommunen, som står for al rottebekæmpelse, og derefter få undersøgt, om boligen har taget skade.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • camp 31
    camp 31
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Biomar
    Biomar

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.