Af Bruno Ostenfeldt Jensen

LÆSERBREV - Der er efter min mening noget grundlæggende galt, når diskussionen om Kratlund reduceres til, om der kunne tælles 13 stemmer for projektet.

For Kratlund handler efterhånden om langt mere end ni vindmøller på op til 150 meter. Det handler om demokratisk ordentlighed, politisk legitimitet og borgernes tillid til Ikast-Brande Kommune.

Andre kommuner har trukket i bremsen

Når store vindmølleprojekter møder betydelig lokal modstand, har andre kommuner vist, at grøn omstilling ikke behøver betyde, at et projekt skal presses igennem, blot fordi der kan findes et flertal.

I Næstved gjorde borgmester Carsten Rasmussen det klart, at manglende folkelig opbakning havde betydning for kommunens kurs omkring landvindmøller. I Tønder blev behandlingen af en lang række vindmølleprojekter udsat efter kritik af hastværk. Og i Hjørring har et omstridt vindmølleprojekt måttet falde efter en helt tæt politisk kamp.

Fælles for eksemplerne er, at man har erkendt, at store indgreb i lokalsamfund ikke alene handler om at kunne tælle til 50 procent plus én. Det handler også om opbakning, tillid og en proces, borgerne kan have respekt for.

Så kommer vi til Kratlund

Den 29. juni 2026 besluttede Ikast-Brande Byråd med stemmerne 13 mod 10 at sende Kratlund videre. Men behandlingen fik efterfølgende en alvorlig ekstra dimension: Kommunaldirektøren erkendte offentligt, at der var begået en fejl i proceduren ved indkaldelsen af en stedfortræder.

Ankestyrelsens brev må ikke reduceres til en overskrift

Sagen blev indbragt for Ankestyrelsen. Ankestyrelsen besluttede ikke at rejse en tilsynssag. Det kan selvfølgelig bruges som en bekvem overskrift: 'Ankestyrelsen går ikke videre med sagen.' Men så skal resten også med.

I Ankestyrelsens begrundelse blev der lagt vægt på, at kommunaldirektøren offentligt havde erkendt, at der var tale om en fejl i proceduren ved indkaldelsen af stedfortræderen.

Det er vigtigt. Ankestyrelsens beslutning betyder ikke, at procedurefejlen aldrig fandt sted. Tværtimod står kommunens egen erkendelse af fejlen tilbage.

Derfor bør det politiske spørgsmål ikke kun være, om Ankestyrelsen vil rejse en tilsynssag. Det bør også være, hvad Ikast-Brande Byråd selv gør, når kommunen har erkendt, at proceduren ikke blev fulgt korrekt i forbindelse med en så omstridt sag.

"Resultatet ville have været det samme"

Kommunaldirektøren har samtidig peget på, at fejlen ikke ændrede afstemningens resultat. Afstemningen endte 13-10, og uden den pågældende stedfortræder ville stemmetallet efter vores opgørelse have været 12-10.

Men siden hvornår gælder demokratiske procedurer kun, hvis en fejl ændrer resultatet?

Reglerne eksisterer netop for at sikre, at beslutninger træffes på en måde, som borgere, mindretal og flertal kan have tillid til. Ellers risikerer vi at erstatte spørgsmålet 'fulgte vi reglerne?' med spørgsmålet 'gjorde fejlen nogen forskel for resultatet?'. Det er ikke det samme.

Hvorfor ikke bare behandle Kratlund igen?

Det er netop her, jeg savner politisk lederskab fra borgmester Ib Lauritsen.

Da procedurefejlen var erkendt, kunne borgmesteren have sagt: 'Vi tager sagen op igen. Ikke fordi vi nødvendigvis ændrer politisk holdning, men fordi ingen skal kunne være i tvivl om, at processen er ren og ordentlig.'

Hvad havde kommunen tabt ved det? Nogle få uger? Hvis flertallet stadig mener, at Kratlund er den rigtige beslutning, kan de stemme for igen.

Vi taler om ni vindmøller på op til 150 meter, som kan præge lokalområdet i årtier. Så burde demokratiet kunne tåle nogle få ugers ekstra behandling.

Kontrasten til andre kommuner er slående

I Næstved blev den folkelige opbakning taget alvorligt. I Tønder kunne kritik af hastværk føre til udsættelse. I Hjørring har et meget tæt politisk opgør været med til at stoppe et omstridt projekt.

I Ikast-Brande har vi derimod betydelig lokal modstand, et forholdsvis snævert politisk flertal og oveni en procedurefejl, som kommunen selv har erkendt – og som indgår i Ankestyrelsens begrundelse for ikke at rejse en tilsynssag.

Alligevel fortsætter Kratlund.

Det er den forskel, jeg har svært ved at forstå.

Jeg forventer ikke, at borgmesteren skal være enig med mig om Kratlund. Men jeg forventer, at borgmesteren er lige så optaget af måden, beslutningen bliver truffet på, som af selve resultatet.

Et flertal giver retten til at træffe en beslutning. Det giver ikke automatisk beslutningen folkelig eller politisk legitimitet.

Når kommunen selv har erkendt en procedurefejl, burde den politiske løsning være enkel: Tag Kratlund op igen. Ikke fordi Ankestyrelsen har pålagt kommunen det, men fordi ordentlighed, tillid og respekt for borgerne taler for det.