Gå til hovedindhold

Ældre kvinde satte stopper for bankbud

Falske bankbude lykkedes tirsdag eftermiddag med at svindle to ældre mennesker i Ulfborg. Men takket være et særdeles årvågent vidne - en ældre kvinde - kunne Midt- og Vestjyllands Politi tirsdag aften anholde en formodet gerningsmand, der i dag blev varetægtsfængslet i fire uger.

 Falske bankbude er igen på spil i politikredsen. Tirsdag eftermiddag gik det ud over to ældre mennesker i Ulfborg, hvor det lykkedes gerningsmændene at slippe af sted med et større kontantbeløb.



Et vidne - en ældre kvinde - havde lagt mærke til en ældre mørk bil og havde noteret sig en del af nummerpladen. Kvindens observationer gjorde - sammen med detaljer om køretøjet fra et andet vidne, at Midt- og Vestjyllands Politi senere på aftenen kunne identificere det køretøj, bankbudene havde brugt.



Kort før kl. 22.00 kunne en patrulje køre ud og anholde den 29-årige formodede gerningsmand. Onsdag den 22. januar 2025, blev manden varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger sigtet for bedrageri.

"Der er ingen tvivl om, at den her opmærksomme kvinde og hendes notat med vigtige detaljer om køretøjet er helt afgørende for, at vi så hurtigt kunne anholde den formodede gerningsmand og i dag få ham varetægtsfængslet i fire uger, mens vi fortsætter efterforskningen af sagen", fortæller politikommissær og efterforskningsleder Torben Ladefoged. Politikommissæren giver samtidig nogle gode råd til, hvordan man undgår at bliver svindlernes næste offer:



- Vær skeptisk, hvis du bliver ringet op og bedt om at overføre penge

- Udlever aldrig dine kort og oplysninger til fremmede

- Udlever aldrig dine koder

- Husk, at du gerne må afbryde opkald - også fra politiet

- Hvis du er i tvivl, så afbryd samtalen og ring til bankens hovednummer

- Hvis det er gået galt, så anmeld det til politiet

- Kontakt dit telefonselskab og få udeladt nummer

- Udlever aldrig større kontantbeløb til personer, du ikke kender eller har tillid til

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • AJ Ruden
    AJ Ruden
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Blåhøj El
    Blåhøj El
  • camp34
    camp34
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Biomar
    Biomar

    Kalender

    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    Foreningen Norden arrangerer tur til Hvidsten kro

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    20 aug.

    Owen awten i Blåhøj

    Arrangør: En række butikker og foreninger i Blåhøj
    Sted: På pladsen ved Blåhøj El og Häbels Catering, Buelundvej i Blåhøj
    28 aug.

    40 års jubilæum AJ Ruden

    Arrangør: AJ Ruden
    Sted: Hotel Dalgas Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.