Overskriften - som er en verselinje fra Kim Larsens berømte sang om overgangen fra barn til voksen - bliver sunget rigtig mange gange på den tid af året, hvor det vrimler med elever, der har sidste skoledag. Jeg har selv lige sunget sangen på Artium, da jeg deltog i dimissionsfesten for den 9. årgang, jeg netop har taget afsked med.

Og byen er også fyldt med livlige og glade nybagte studenter, som har knoklet for at nå så langt.

Et stort tillykke til dem alle.  Der er heldigvis rigtig mange unge smukke mennesker, der klarer sig godt.

Dog kan jeg ikke lade være med at tænke over de unge mennesker, der på den ene eller anden måde mistrives. Hvad kan vi alle gøre for dem? I denne kronik taler jeg meget generelt om mistrivsel, men uden at undervurdere, at emnet er yderst komplekst og omfattende.

Kim Larsen synger også: ”hva det er de vil med livet. Det ka kun de selv forstå”. Det er der jo en vis sandhed i, MEN jeg tror alligevel, vi kan hjælpe de unge mennesker godt på vej på flere måder. Her er et par eksempler på, hvad jeg tror, vi skal være meget opmærksomme på, så vi i forskellige regi bedre kan understøtte vores unge smukke mennesker og skabe bedre rammer for trivsel.

1. For det første hørte jeg en ung pige sige på en konference, at hun ønskede sig flere præstationsfrie rum, da hun følte sig meget presset af den perfekthedskultur, som er alle steder - i skolesystemet, sportsverden (fritiden) og ikke mindst på de sociale medier.

2. Desuden konkluderer en undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd (2022) desværre, at halvdelen af unge mennesker har lav demokratisk selvtillid. Det skyldes bl.a. den hårde tone, som de ofte møder på sociale medier, når de udtaler sig. Den hårde tone er både fra andre unge, men også fra voksne som burde være rollemodeller!

3.  Jonathan Haidt har også påvist, at der desværre er en sammenhæng mellem sociale medier og selvskade, selvmord og ensomhed. Så her er helt sikkert endnu et opmærksomhedspunkt. Følelsen af ensomhed er desværre fordoblet blande skolebørn/unge på verdensplan siden 2012. Det giver virkelig stof til eftertanke.

Der er ingen moralisering her, men blot en opfordring til refleksion over: 

Hvordan er vi sammen? Og hvilken verden vil vi skabe?

Så det interessante spørgsmål er: Hvad kan vi gøre for DE UNGE SMUKKE MENNESKER ikke kun lever længe, som Kim Larsen synger - men vigtigere er, hvordan de unge smukke mennesker også får et godt og lykkeligt liv!

God sommer.

Kirsten York Helms (K)