Gå til hovedindhold

6 point til BOB +40 holdet på udebane

BOB

Mandag d. 11. Maj drog BOB +40 til Bredballe for at spille kamp og igen ventede en modstander man aldrig havde mødt før. 
Kampen blev spillet på Bredballes “bane 1” med hele 5 tilskuere, så der var lagt op til et brag af en kamp. 
BOB satte sig på kampen fra start og kom frem til flere gode chancer, men ind ville bolden ikke. 
Dette ændrede sig dog midt i første halvleg, hvor BOB havde hjørnespark. Allan Kjærgaard trak flere spillere med sig ind i feltet og efterlod den hjemvendte søn, Lars Duedahl, alene udenfor det store felt. Duen ramte bolden med et perfekt vristspark og satte den i venstre nederste hjørne uden chance for målmanden, til 0-1. 
Det blev også 0-2 efter kort tid, hvor Jonny Bjørnholm fandt Thomas Funderskov i dybden, som uselvisk, sendte bolden på tværs til Thomas Lund, som sikkert scorede. 
Kort inden halvleg tænkte Thomas Kyung, at det var blevet for ensformigt med alt spillet til BOB, hvorfor han ville lave en tilbagelægning til målmand Chris Christiansen i bedste Jesper Olsen stil (måske bare lidt bedre), men i stedet spillede Bredballes angriber, som omsatte “gaven” til 1-2.

Anden halvleg fortsatte med BOB dominans og det blev til 3-1, da Funderskov erobrede bolden fra en Bredballe forsvarer nede på baglinjen, sendte den videre til Duen, som med et perfekt indlæg fandt en fremadstormende Thomas Lund, som sikkert scorede. 
Bredballe fik 5 min før tid udlignet til 2-3, på en fejl i BOB forsvaret, hvilket også blev kampens resultat. 
Kampen spiller blev Thomas Funderskov med 4 stemmer.


Mandag den. 18. maj skulle BOB + 40 til Skibet og meldingen fra headcoach Michael Husum var klar… endnu en sejr skulle der til. 
BOB satte sig også klart på spillet fra kampens start og drengene virkede tændte. 
BOB kom på 0-1 på et hjørnespark, som endte ved fødderne af Asbjørn, som sikkert bankede den op i nettaget. 
Det blev også til 0-2, da målmand Lars Poulsen, sparkede et langt og præcist udspark op til Thomas Lund, som løb fra alt og alle og scorede sikkert mellem benene på Skibets målmand. 
Lige inden halvleg opfangede Michael Tyr bolden oppe på Skibets banehalvdel, tog et træk, sparkede på mål, målmanden fik kun halvklaret og hvem andre end Thomas Funderskov fulgte op på riposten og scorede til 0-3.

Midt i 2. halvleg ville Michael Summe det dog anderledes, da han på et hjørnespark, steg op nærmest som Ronaldo, og headede den i mål uden chance for målmanden, virkelig flot header kasse.

Kampen sluttede fortjent 0-4 til BOB, som har sat sig sikkert på 1. pladsen i den nye pulje omkring Vejle området. 
Kampens spiller denne gang blev bæstet i forsvaret Michael Tyr med 5 stemmer, som vendte retur til denne kamp fra en slem skulderskade.

Sport

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Uhre Kirke
    Uhre Kirke
  • camp 21
    camp 21
  • Agroland uge 1
    Agroland uge 1
  • MES
    MES
  • Søby Musical
    Søby Musical
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Udendørs gudstjeneste
    Udendørs gudstjeneste
  • Årets Brandit
    Årets Brandit

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    20 maj.

    Foreningen Norden arrangerer tur til museum Flugt og Fil sø

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke
    25 maj.

    Udendørs gudstjeneste ved Remisen

    Arrangør: Kirkerne i Brande
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    28 maj.

    MES afholder generalforsamling

    Arrangør: MES
    Sted: Diagonalkroen i Give

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.