At blive gammel …

Af fhv chefredaktør og nu pensionist Steen Hebsgaard

Tjah bortset fra at det er besværligt, når man skal rejse sig efter at have leget på gulvet med sine børnebørn, er det en ganske rar oplevelse at have forladt et hektisk og aktivt arbejdsliv, og erstatte det med …

Ja med hvad, spørger de fleste, der står foran det.

Noget entydigt svar, tror jeg ikke, man får. Vi er jo alle forskellige.

For mig betød det, at man kunne sove en smule længere end til kl. 5.30, hvor redaktionen og dagens nyheder kaldte. Der er noget vederkvægende ved at stå tidligt op, brygge en kop kaffe og læse dagens avis – enten fysisk eller digitalt – tjekke alle SOME-relationer og gribe til den to-do-seddel, som enten ens hustru eller jeg selv møjsommeligt har udfyldt.

Så klokken 7 er nu mere passende for mig... 

Man kan også vælge at tage en slapper, læse bøger, starte med en god Netflix-serie eller besøge svigermor.

Mulighederne er mange. Begrebet ”tidsmillionær” har sneget sig ind.

For mit eget vedkommende startede pensionist-tilværelsen som en spændende og hektisk start på noget nyt.

Knapt var blækket fra den sidste klumme i avisen tørt, før mine (vores) børn stod med booking-kalenderen med emner som pasning af hunde, børnebørn, have- og hushjælp mm.

Det blev dog starten på den private børnehave og vuggestue, Ønskelandet, i Ikast, der fyldte det meste af min nyvundne tid i en lang peruide.

Så computeren, telefonen, de pæne bukser og skjorten blev i den hektiske periode skiftet ud med Mascots arbejdsbukser, gamle t-shirt, arbejdssko og tommestok. Der skulle knokles med maling, cement, udgravning, taglægning, fliselægning – you name it.

Og hvor jeg elskede – og stadig elsker – at være en del af en proces, hvor ens søn og svigerdatter kæmper for at udleve drømmen om at starte en privat institution.

Efter måneders knoklen, åbnede vi i maj 2019, og siden har jeg været – frivillig – pedel eller kald det ”bedstefar” på Ønskelandet, hvor jeg hver gang møder storsmilende børn, som nysgerrigt følger med i alt fra brændekløvning til opsætning af gyngestativer.

En rigtig god sidegevinst blev et betydeligt vægttab, som i min relativt høje alder, kun kan være et plus.

Jeg tror, det er godt at have en aktivitet at gå i gang med. Og ikke bare fra dag 1 stå med en gabende tom kalender. Springet fra ens arbejdsidentitet og til pensionistlivet er voldsom stort – og det her hjalp mig.

Der blev også tid til at dyrke en hobby - musikken og sangen. Og jeg har efterhånden fået hård hud på fingerspidserne af at spille guitar.

Mit formandshverv i Bakkehuset har krævet meget i en coronatid, og jeg har kunnet koncentrere mig om kulturhuset i et omfang, der aldrig kunne være fundet sted samtidig med et arbejde.

Jeg fik også lyst og tid til at kaste mig over surdejens finurligheder og har bagt rugbrød og surdejsbrød i kilovis siden overgangen til seniorlivet. Det er nærmest en videnskab at gå i dybden med brød og bagetid. Men fascinerende.

Der blev bud efter foredrag over mine 38 år som reporter i Ikast, og jeg har med ildhu kastet mig over power point-præsentationer, der kunne illustrere, hvor fantastisk et område, jeg har skrevet om i mange år og hvor mange dejlige og interessante mennesker, jeg har mødt.

Den tur langs memory lane er lidt af en øjenåbner. I hverdagens arbejdsstress glemmer man ofte at kigge bagud. Men det er absolut anbefalelsesværdigt at afsætte tid til at spekulere over ens liv. Helt fra barndommen over ungdommen til ens voksenliv og nu seniorliv. Vi lever jo ikke evigt, så det er en god fornemmelse at gøre en slags status – og måske endda rette de fejl, der sneg sig ind i farten. Kontakte en gammel ven, eller et familiemedlem, der måske er røget i glemmebogen.

For dem, der står foran en beslutning i den modne alder om efterløn, pension, neddrosling af arbejde, bolig etc – melder sig ofte spørgsmålet om økonomien.

Min erfaring – og gode råd – er, at man skal starte i god tid. Også selv om man ikke føler sig ”gammel” og kaldet til en seniortilværelse. Det er komplekse beslutninger, der skal tages – ofte sammenholdt med ens ægtefælle, og manglende overblik over, hvor man står gør ens fundament for at træffe de vigtige beslutninger usikkert. Ved eksempelvis sammen med ens bankrådgiver og  pensionskasse at sætte sig og snakke scenarier igennem, bliver man bedre klædt på. Og dermed kan koncentrere sig om at leve livet …