14 gange årets erhvervskommune – hvornår bliver Ikast-Brande årets børnekommune?
Læserbrev af Bruno Ostenfeldt Jensen
For 14. gang på 17 år er Ikast-Brande kåret som Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Det er flot. Jeg har selv arbejdet som leder i virksomheder i mange år og ved, hvor meget arbejdspladser og et stærkt erhvervsliv betyder.
Men en kommune er mere end virksomhedernes møde med rådhuset.
Danmarks Statistiks nye tal for 2025 viser, at Ikast-Brande er blandt de kommuner, der ikke lever op til minimumsnormeringerne i hverken vuggestuer eller børnehaver. Det samme gjaldt i 2024. Hvorfor kan vi fastholde en førsteplads i erhvervsvenlighed år efter år, men ikke sikre vores yngste børn det minimum af voksne, som loven kræver?
Der er tale om et kommunalt gennemsnit over året. Tallene fortæller ikke, hvor mange voksne der faktisk er sammen med børnene på stuen om morgenen, under frokosten eller sidst på eftermiddagen. En minimumsnormering er heller ikke et mål for fremragende kvalitet. Den er et minimum. Når vi ikke engang når den, bør byrådet lægge en konkret plan frem.
Jeg efterlyser ikke mindre samarbejde med virksomhederne. Jeg efterlyser samme målrettede indsats for børnene.
Kommunen får topkarakter fra virksomhederne for blandt andet dialog, administration og hensynet til erhvervslivet i den lokale planlægning. Det viser, hvad der kan ske, når politikere og forvaltning arbejder vedholdende efter et mål. Den vilje vil jeg også gerne se omsat til flere voksne omkring børnene, bedre muligheder for tidlig hjælp og ordentlige vilkår for de medarbejdere, der skal få hverdagen til at fungere.
En pædagog skal kunne trøste et barn uden samtidig at skulle holde øje med en hel gruppe. Der skal være tid til at hjælpe barnet, som har svært ved at komme ind i legen, og til at opdage det barn, som stille trækker sig. Børnene kan ikke vente på, at et gennemsnit ser pænere ud i næste års opgørelse.
Spørgsmålet stopper ikke ved dagtilbuddene. Hvordan sikrer vi hjælp i tide til elever, der har brug for støtte i skolen? Hvad sker der med familier, som venter på en indsats? Og hvordan sikrer vi, at unge med handicap får en ordentlig overgang til voksenlivet? Det er også mål for, om en kommune lykkes.
Det samme gælder ældreplejen og vores lokalsamfund. Borgerne skal kunne mærke, at kommunen er til for dem, uanset om de bor i Ikast, Brande, Engesvang, Nørre Snede, Ejstrupholm, Klovborg eller et af de mindre lokalsamfund. Et levende mødested, adgang til hjælp og tid til omsorg betyder mere i hverdagen end en placering på en rangliste.
Derfor skylder byrådet borgerne klare svar: Hvorfor opfyldte Ikast-Brande ikke minimumsnormeringerne i 2024 og 2025? Hvor mange medarbejdere mangler der på hvert område? Hvad vil det koste at rette op? Og hvornår kan forældre og medarbejdere mærke en forskel?
Jeg glæder mig over erhvervsprisen. Arbejdspladserne er vigtige for vores kommune. Men hvis Ikast-Brande også vil være en kommune, hvor familier ønsker at bo, og hvor børn får en tryg start på livet, skal ambitionerne kunne ses i dagtilbuddene og skolerne.
Vi har bevist, at vi kan blive årets erhvervskommune. Nu er det tid til at arbejde lige så hårdt for at blive årets børnekommune.
