Åbent hus hos dyrlægen

Sidste sommer overtog Berit Rasmussen Brande Dyreklinik, og godt et års tid senere har hun flyttet klinikken tværs over Fynbogården til de lokaler, der tidligere husede Brande Bladets trykkeri.

Her har hun både fået mere plads, og samtidig er klinikken indrettet præcis efter hendes ønsker og behov.

I stedet for ét konsultationsrum har hun nu to, og desuden er røntgenrummet større end tidligere, forklarer hun om de nyindrettede, lyse og imødekommende lokaler.

Adgang til klinikken kan enten ske via porten eller fra Fynbogården, hvor det også er muligt at parkere tæt på indgangen til klinikken.

Flytningen markeres med et åbent hus-arrangement fredag eftermiddag, hvor man dels kan tage de nye lokaler i nærmere øjesyn, dels hilse på Berit Rasmussen (t.h.) og hendes kollega, veterinærsygeplejerske Lone Andersen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul