Skip to main content
Kunderne kårede 5 butiksvindere

Michael Kofoed, indehaver af Jysk Vagt og medlem af bestyrelsen for Brande Handelsstandsforening, havde påtaget sig opgaven som julemand, da førstepræmierne i handelsstandsforeningens konkurrence blandt byens butikker skulle uddeles, og han blev modtaget med stor begejstring i de 5 butikker, der havde vundet i kategorierne ”bedste gave til ham”, ”bedste gave til hende”, ”bedste gave til barnet”, ”bedste udsmykning” og ”bedste service”.

Erhverv / 18/12/2015

Logen til havørredens ve og vel

Af Villy Guldbrand Jensen -

I Danmarks findes mange forskellige loger, med ædle og fine formål.
Et af de mere særprægede loger har medlemmer og stiftere i Brande

Lokalnyt / 20/12/2015

Voldsomt sammenstød på Sdr. Ommevej

Mandag morgen måtte Falcks reddere og brandfolk en tur til Marinebjergvej mellem Blåhøj og Sdr. Omme.

Her var en personbil ført af en kvinde pløjet ind i siden på en lastbil, der var ved at bakke fra Sdr. Ommevej ind på Marinebjergvej. Det overså kvinden, der kom kørende fra Sdr. Omme-siden i retning mod Blåhøj, i mørket, hvorfor hun ramte lastbilens underkøringssikring og blev fastklemt.

Politi / 21/12/2015

Asylansøgere varetægtsfængslet

De tre iranske asylansøgere, som 16. december stjal el-artikler til en værdi af 2.700 kroner fra Kvickly Brande, blev fredag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Herning.

De blev varetægtsfængslet frem til 15. januar, hvor de vil blive udvist.

Asylansøgerne er i forvejen idømt en bøde på 2.000 kroner pr. person i forbindelse med tyveriet.

Politi / 21/12/2015

Blandede sig i anholdelse

En 18-årig kvinde fra Brande blev natten til søndag anholdt i Hernings natteliv. Hun blandede sig i noget tumult, hvor en 20-årig mand fra Sdr. Omme blev anholdt.

Begge optrådte på en uacceptabel måde over for politiet - den 18-årige skubbede blandt andet til en betjent, og sigtes nu for voldelig opførsel over for politiet.

Politi / 21/12/2015

Stål-juletræer stjålet

Virksomheden Jyfa Maskinværksted på Sjællandsvej har i tidsrummet fra lørdag klokken 14 til søndag klokken 10.30 fået stjålet 13 stål-juletræer i forskellig størrelse fra en udendørs udstilling.

Juletræerne er monteret med lyskæder.

Politi / 21/12/2015

Ubuden gæst i Hyvildparken

Fredag klokken 12.50 brød en ukendt gerningsmand en hoveddør op til en lejlighed i Hyvildparken i Brande.

Manden stjal ingenting og blev efterfølgende set gå/løbe fra stedet.

En grå Renault med AT65 på nummerpladen blev set køre fra stedet umiddelbart efter, og politiet i Herning forbinder denne bil med gerningsmanden.

Den ubudne gæst beskrives som værende 180 cm høj og kronraget.

Politi / 21/12/2015

Biblioteket holder julelukket

Årsagen til lukningen er, at bibliotekets elinstallationer skal lovliggøres, derfor holder biblioteket lukket fra i dag til og med søndag d. 27. december.

Baggrunden for dette er, at biblioteket for et år siden blev ramt af en kortslutning i lysinstallationen, som kunne have udviklet sig til en større brand, men nøjedes med at anrette sodskade på tagkonstruktionen. Hændelsen gjorde det klart, at elinstallationerne i den 40 år gamle bygning ikke levede op til lovkravene.

Lokalnyt / 21/12/2015

Lækagen er sporet

Fredag blev Brande Vandværk af en borger gjort opmærksom på, at der strømmede vand ned ad Brandlundvej fra et sted ovenfor lyskrydset.

Lørdag gav man sig i kast med gravearbejdet, men her lykkedes det ikke at spore lækagen. For ikke at forstyrre beboerne i området unødigt, udsatte man eftersøgningen efter lækken til mandag, hvor man fik et lækagesøgningsfirma sat på sagen. Det oplyser driftsleder John Nielsen fra Brande Vandværk.

Lækagen er nu fundet og udbedret, men der resterer stadig et stykke gravearbejde, oplyser driftslederen.

Lokalnyt / 21/12/2015

Ekspedient franarret 6.000 kr.

Mandag kl. 13.25 blev en kasseekspedient i Kvickly Brande franarret 6.000 kroner.

En engelsktalende mandlig kunde ville betale sit indkøb, og bad i forlængelse heraf om at få vekslet 6000 kr. i hundredekronesedler til tusindkronesedler.

Da ekspeditionen var klaret, kunne ekspedienten konstatere, at manden, der beskrives som 35-40 år, østeuropæisk af udseende, 175-180 cm. høj og lys i huden med kort, sort hår, var gået derfra med 12.000 kr. i kontanter.

Politi / 22/12/2015

Kommunen tager (stor-)skraldet

Efter et 15 år langt tilløb valgte byrådet i sidste uge at iværksætte en storskraldsordning for borgerne i Ikast-Brande Kommune, i første omgang på forsøgsbasis.

- Bedre sent end aldrig, sagde en tilfreds Birthe Sørensen (S), som kunne huske, da punktet første gang var på dagsordenen i den daværende Ikast Kommune, længe før nogen så meget som havde tænkt på en kommunesammenlægning. Hun fremhævede, at ordningen tilgodeser de borgere, som ikke selv har mulighed for at fragte store ting på genbrugspladsen og mindede om, at det fortsat er vigtigt at sortere affaldet.

Politik / 23/12/2015

Styr på spildevandet

Mens der var trængsel i byrådssalen under behandlingen af de første punkter på sidste uges byrådsmøde, blev der pludselig god plads, da byrådet skulle behandle spildevandstaksterne for 2016.

For en god ordens skyld blev byrådets repræsentanter i spildevandsselskabets bestyrelse, Tove Videbæk (K), Carl Jensen (FL), Martin Skøtt (S) og Ib Lauritsen (V) sendt ind i nabolokalet, i øvrigt i selskab med kommunens tekniske direktør Hans Jørn Laursen, der også er direktør for Ikast-Brande Spildevand A/S.

Politik / 23/12/2015

Glædelig jul!

Brande Bladet ønsker alle vore læsere og annoncører en rigtig glædelig jul!

Lokalnyt / 24/12/2015

Brande Brillecenter i 25 år

Ved årsskiftet er det præcis 25 år siden, Brande Brillecenter så dagens lys, da Bergild Lange overtog Andersen Briller i Nørregade.

Hanne Damgaard Hald, der er udlært hos Synoptik i Århus og derefter var ansat 4 år ved Wichmann i Herning, tiltrådte ved samme lejlighed og kan derfor samtidig fejre sit 25 års jubilæum med butikken, som hun blev eneindehaver af i 1999.

I 2011 åbnede hun Brande Smykkecenter i nabolokalerne, og senest har hun været med til at stifte kædesamarbejdet Jeweltime.

Erhverv / 27/12/2015

Nok til at nå rundt om træet

For en uge siden skrev vi om Anna og Bent Nygaard Madsen på Økærvej, som havde besluttet sig for at byde indenfor i deres hjem juleaften, hvis der var nogen, der manglede andre at fejre julen sammen med.

Omtalen – og udsættelsen af tilmeldingsfristen - gav resultat: Lillejuleaften havde 3 personer uafhængigt af hinanden takket ja til invitationen, så Anna Nygaard Madsens frygt for, at man ikke skulle kunne nå rundt om juletræet viste sig ubegrundet.

Lokalnyt / 23/12/2015

Falsk hjemmehjælper på spil

Juleaftensdag klokken 9.34 fik politiet i Herning en anmeldelse om, at der lillejuleaftensdag ved 10-tiden var en falsk hjemmehjælper på spil på Skovbrynet i Brande.
En 93-årig kvinde fik besøg af en person, som sagde, at vedkommende var fra hjemmeplejen og skulle have den 93-årige i bad.
Den 93-årige lukkede ”hjemmehjælperen” ind, men fattede mistanke om, at noget var galt.
Efter en snak forlod den falske hjemmehjælper den 93-åriges bopæl igen, og bagefter opdagede den 93-årige, at der var stjålet et mindre pengebeløb.

Politi / 28/12/2015

Bilist væltede på grund af vand på kørebanen

En 34-årig bilist fra Kølkær væltede 2. juledag klokken 22.12 rundt med sin bil ved afkørslen mod Brande på Midtjyske Motorvej.
Uheldet skete på grund af 10-20 centimeter regnvand på kørebanen, der forårsagede akvaplaning, og Vejdirektoratet blev kontaktet.
Bilisten kom ikke noget til ved uheldet.

Politi / 28/12/2015

Brande-ryttere i aktion

Ryttere fra Brande Sportsrideklub har brugt juledagene på at deltage i ridestævner i området.

Heidi Birch Kristensen og Elmely Dalton har været til regionsstævne i Billund hvor de red en flot nulrunde i ULC. De har også været til regionsstævne i Boller, hvor de fik en flot 6. plads i LB*. Anne Cathrine Søsted og hesten Corazon har ligeledet været i både Billund og Boller og red et par flotte fejlfrie runder i 60 cm og 70 cm spring samt i LE

Sport / 29/12/2015

Kvinde blev slået i hovedet med en flaske

To kvinder kom sidst på natten i skænderi om en fyr, da de stod på dansegulvet på diskotek Stokrosen i Ejstrupholm.
Den ene, en 21-årig kvinde fra Ejstrupholm, blev senere - da hun bevægede sig ud på dansegulvet igen - slået i hovedet med en flaske af den anden kvinde.
Den 21-årige pådrog sig en flænge på fire-fem centimeter i ansigtet omkring venstre tinding og måtte en tur på skadestuen for at blive syet.
Politiet i Herning ser alvorligt på hændelsen og vil sigte gerningskvinden for vold efter straffelovens paragraf 245.

Politi / 29/12/2015

Rørbombe afbrød gave-bytteriet

Jernbanegade i Brande spærret af midt i gavebytte-ræset

Af Astrid Vestergaard -

Brande - Hvad sker der? Kan vi ikke komme ind og bytte gaver?

Sådan var der mange kunder i Brandes handelsliv, der i formiddag udbrød, da de i Jernbanegade - på vej over til Bestseller-butikken, bageriet Kagehuset og blomsterbutikken Linette Blomster, blev mødt med politiets blå blink og afspærringsbånd.

Og nej, kunderne kunne ikke komme ind og handle i de nævnte butikker.

En del af Jernbanegade var nemlig spærret af efter fundet af en rørbombe.

Politi / 29/12/2015

Rørbomben uskadeliggjort

Omkring en times tid var Jernbanegade i Brande i går afspærret, medens ammunitionstjenesten med en tang fik samlet rørbomben op og lagt den over i en stor medbragt "sprængningskugle" og kørte væk med den.

Bomben var blevet fundet af en forbipasserende, der havde samlet den op og tilrådet personalet i butikken om at tilkalde politiet. Et råd der blev fulgt, og handlen i Jernbanegade gik i stå en times tid.

Politi / 30/12/2015

Brande Bladet ønsker alle et godt nytår

Vi ønsker alle læsere og annoncører et godt nytår og glæder os til at tage fat på det nye år. Brande Bladet udkommer næste gang fra onsdag morgen den 6. januar, hvor I bl.a. kan se en række butikker, der gør klar til udsalgsstart fredag den 8. januar.

Lokalnyt / 30/12/2015

Ny vindmølleplanlægning skaber frygt blandt kommunens borgere

Byrådet i Ikast-Brande kommune har udarbejdet kommuneplantillæg nr. 24, som bliver sendt til høring den 6. januar.

Kommunen har planlagt en zoneinddeling af kommunens areal. En neutralzone og en negativ zone.

Neutralzonen viser områder hvor byrådet gerne vil give projektudviklere og lodsejere tilladelse til at rejse kæmpevindmøller.

Kæmpevindmøller vil få konsekvenser for sundhed, natur, landskab, kultur og ikke mindst den enkelte borgers økonomi.

LÆSERBREV / 04/01/2016

Ramte autoværnet

Søndag klokken 18.23 kørte en 20-årig mand fra Thisted galt på motorvejen mellem Arnborg og Brande.

Han var ved at indstille sin bilradio, da han kørte ind i et autoværn og væltede rundt med bilen. Der skete kun materiel skade.

Politiet tog efterfølgende en blodprøve og vil nu sigte manden for narkokørsel, da det blev påvist, at manden havde røget hash og taget amfetamin dagen før.

Politi / 04/01/2016

Indbrud nytårsaften

I løbet af nytårsaftensdag og nat blev der begået indbrud på Dørslundvej i Brande.

Tyven skaffede sig adgang ved at bryde et vindue op med et koben og stjal et Bismarck armbånd og tre fingerringe.

Politi / 04/01/2016

Efterskole fejrer jul én gang til

Den står på fiskesuppe og low-fat julemad for eleverne på Midtjysk Efterskole, når de på onsdag fejrer julen endnu engang.

Knap er eleverne vendt hjem fra juleferie, før de skal i gang med at fejre julen én gang til. Denne gang ifølge den ortodokse kalender, som regner lidt anderledes, end vores egen. Det betyder, at julen falder 6.- og 7. januar.

Det er den serbiske volontør på skolen, Dunja Rakic (bill.), der står for dagens program. Hun har været på skolen siden sommerferien, og netop hjemvendt fra ferie i sit hjemland vil hun iscenesætte en ortodoks jul for eleverne.

Lokalnyt / 04/01/2016

Er du robust eller er din arbejdsplads?

Af Inger Stranddorf, formand for HK Privat MidtVest

Arbejdsgiverne efterlyser i stigende grad robuste medarbejdere i stillingsannoncerne. Men er robusthed et særligt persontræk, man som medarbejder skal skaffe sig, eller handler det i virkeligheden om, at arbejdsgiverne skal skabe gode arbejdspladser?

Det spørgsmål har vi i bestyrelsen for HK Privat MidtVest haft til debat. Bestyrelsen består af tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og medlemmer, som interesserer sig for, hvordan HK-medlemmernes vilkår er ude på arbejdspladserne.

LÆSERBREV / 04/01/2016

Forbedring af Brande

Lav en lukket gågade i Brande.

De fleste hovedgader i byer af Brandes størrelse og opefter er lukket for køretøjer. I Brande er trafikken farlig og støjende. Især i Brande er cyklister og fodgængere udsat.

Jeg vil godt ha’ togbilletkontor og turistbureau tilbage. Ellers mister Brande service, turister og charme.

Gør Brande spændende/sjov/attraktiv med go’ gang i nytænkning, ideer og udvikling!

John Kyndesen

LÆSERBREV / 05/01/2016

Emond Rahbek død – 85 år gammel

Brande har mistet en af sine ildsjæle. Emond Rahbek døde mandag den 4. januar efter kort tids sygdom.

Siden 1959 har han boet i Brande sammen med sin hustru Dora, og siden 1970 drev han sit eget firma på Jyllandsvej i Brande.

Først i en alder af 72 gik han på pension.

Emond Rahbek var glad for sin by og ydede gennem årene en kæmpe indsats på mange fronter.

Gennem mange år var han medlem og bestyrelsesmedlem af Brande Håndværker og Borgerforening, som siden skiftede navn til Brande Borgerforening.

Også sporten havde hans opmærksomhed.

Navne / 05/01/2016

Dansk Folkehjælp lukker butikken

1. juni 2012 fik Brande sin tredje genbrugsbutik på Storegade, da formand for social- og omsorgsudvalget, Frank Heidemann Sørensen (S) svingede den gyldne saks og erklærede Dansk Folkehjælps butik for åben, men efter godt 3½ års levetid lukker butikken igen. Sidste åbningsdag bliver fredag d. 22. januar.

Årsagen er, at udbyttet ikke står mål med indsatsen, eller sagt med andre ord: Indtægterne er efterhånden ikke meget større end omkostningerne til husleje, el og varme. Det forklarer Marie Kristjansen, der har været daglig leder af butikken siden åbningen.

Lokalnyt / 05/01/2016

To havde styr på fremtiden

2015 er blevet til 2016, og årsskiftet er traditionelt tiden til at gøre status. Bl.a. over Brande Bladets nytårsquiz om 2015, hvor vinderen er fundet.

Blandt godt et halvt hundrede læsere havde 2 ramt hele 12 rigtige: Margit S. Kristensen og advokat Jens Møller. Ved lodtrækning gik førstepræmien, et Brande-gavekort på 1.000 kr. til Jens Møller, som dermed samtidig overtog tronen som lokal ”spåmand” efter Britta Søndergaard.

Konkurrence / 06/01/2016

Tidligere BIF'er skifter til Skive

Den tidligere BIF-ungdomsspiller Rasmus Lauritsen, der i starten af november fik sin superligadebut for FC Midtjylland, er skiftet til Skive IK på en to-årig kontrakt.

- Rasmus er en lokal spiller, som gennem hele sin karriere er kommet fra baghjul. Han har vist en fantastisk indstilling og har en vindervilje udover det sædvanlige. Han er en fantastisk dreng, som vi er glad for at sende til Skive.

Sport / 06/01/2016

Nyskabelse ved firmafodboldmesterskaberne

Lørdag d. 27. februar er det endnu engang tid til Brande Mesterskaberne i indendørs fodbold

I erkendelse af, at det sportslige niveau i den mest populære række, socialrækken, efterhånden er blevet højere end oprindeligt til-tænkt, indfører arrangørerne af firmafodboldmesterskaberne, Brande Old Boys, i år en række for de hold, der udelukkende deltager for sjov og ikke går op i resultaterne. Rækken er blevet opkaldt efter det legendariske hold FC Zulu bestående af spillere uden nævneværdig boldføling, der blev sendt på TV2-kanalen med samme navn for en halv snes år siden.

Sport / 06/01/2016

Indbrud i spejderhytte

I perioden fra d. 27. december frem til i tirsdags kl. 17 har der været indbrud i spejderhytten på Sdr. Greenvej ved Arnborg.

En dør til spejderhytten er blevet opbrudt med et koben, hvorefter der er blevet stjålet en kaffemaskine, en støvsuger samt diverse rengøringsartikler fra stedet.

Det stjålne har en samlet værdi af ca. 5.400 kr.

Politi / 07/01/2016

Jazz i Smedjen

RemisenBrande kickstarter forårsprogrammet med jazz i smedjen onsdag d. 13. januar, hvor man kan opleve en af de bedste danske klavertrioer, Rosendahl, Earle, Templeton i selskab med den fremragende amerikanske sangerinde, Nancy Harms.

Harms vil for mange danskere være et ukendt navn. Hun har dog spillet flere uger på den kendte, københavnske jazzklub The Standard og er godt i gang med en international karriere, da flere og flere får øjnene op for denne skønne amerikanske sangerinde.

Kultur / 07/01/2016

Marskandiserbutik afvikles

15. november 2014 åbnede Bente og Per Jørgensen ”Den lille marskandiser” på Storegade 29, hvor ShopSport i flere år forud havde haft butik og showroom, men senest 15. marts er det slut med butikken, der har solgt gamle, antikke og retroting.

- Hvis der ikke er nogen, der tør satse, sker der ingenting, sagde Bente Jørgensen i forbindelse med butiksåbningen, men her godt et år efter har hun og Per måttet erkende, at der ikke har været tilstrækkeligt gang i omsætningen. Derfor er ophørsudsalget gået i gang med 50% rabat på hele baduljen.

Erhverv / 08/01/2016

Bestseller tilbagekalder T-shirt

Bestseller oplyser på sin hjemmeside, at man har valgt at tilbagekalde en Jack & Jones-t-shirt, som ikke lever op til modekoncernens kvalitetskrav.

Der er tale om model JJVASGER SS TEE.

- Farven i t-shirten kan smitte af på huden af forbrugeren. Derfor har vi valgt at lave en frivillig tilbagekaldelse af t-shirten, lyder det fra Bestseller.

- Vi opfordrer derfor forbrugere, der har købt den pågældende t-shirt, til at returnere disse i en Jack & Jones-butik, hvor man kan få refunderet pengene.

Info / 08/01/2016

Bredt udvalg på biblioteket

Brande Bibliotek tilbyder i årets første kvartal et spændende udvalg af arrangementer, som kan forsøde de mørke timer for både børn og voksne.

Torsdag d. 11. februar præsenterer forfatterne til bogen ”Kål", Asmus Gamdrup Jensen og Peter Nøhr, et madhistorisk foredrag og kålmadlavning. De får selskab af en af landets største kålproducenter, lokale Axel Månsson, der fortæller om at være kålproducent.

Kultur / 09/01/2016

Et helt døgn med computerspil

Er du vild med computerspil, eller vil du gerne lære at spille, så får du nu en god chance for at fordybe dig. Ikast-Brande eSport (IBES) og Brande Bibliotek har sammen lavet et døgns LAN-party.

Lokalnyt / 10/01/2016

Eftermiddagsindbrud på Nørremarken

Fredag eftermiddag har der været indbrud i et rækkehus på Nørremarken, hvor et soveværelsesvindue er blevet opbrudt.

Fra stedet er der stjålet tøj, en Samsung Galaxy S5 samt en blå sportstaske.

Politi / 11/01/2016

Klippede hængelåsen

I tidsrummet fra fredag kl. 17 til lørdag kl. 8.30 har der været indbrud i et værksted på Engebækvej.

En hængelås er blevet klippet over for at komme ind på stedet, hvorfra der er stjålet forskelligt elværktøj. Præcis hvad er ligesom værdien af det stjålne ikke oplyst.

Politi / 11/01/2016

Forstyrret af alarmen

Søndag aften kl. 21.31 har der været indbrud i en villa på Gl. Thyregodvej.

Her er en kælderdør blevet brudt op med en skruetrækker, og der er spor efter færden over hele huset.

Tilsyneladende er der dog intet stjålet, muligvis fordi tyven blev forstyrret af tyverialarmen.

Politi / 11/01/2016

Klovborg Friskole udvider med 9. klasse

Linjefag, medborgerskab, valgfag, udlandstur, ugentlige projektdage, kontaktgrupper og individuel vejledningstid. Dette bliver nogle af grundstenene i den nytænkte udskoling på Klovborg Friskole. Her vil man fra næste skoleår gerne give eleverne et strejf af efterskole. Skoleleder Ulla Kronborg uddyber:

Lokalnyt / 11/01/2016

Tove Videbæk til Nicaragua med Lego

På lørdag drager det konservative medlem af byrådet i Ikast-Brande Kommune, Tove Videbæk, igen til Nicaragua for at besøge de 30 gadebørn, som foreningen ”Børnenes Liv” giver husly, mad og skolegang.

Lokalnyt / 11/01/2016

Brandehold vandt kommuneturneringen i billard

Lørdag blev finalerunden i den årlige kommuneturnering i billard afholdt. Antallet af tilmeldte hold var i år kun 8, ikke mange i betragtning af, hvor mange klubber og spillere der er i Ikast-Brande Kommune. Når det så også tilføjes, at de 4 af holdene var fra Brande, så er det klart, at der skal gøres noget for at øge interessen.

Finalerunden blev afviklet i Brande, og det var de 4 Brandehold, der havde kvalificeret sig. Man spillede 2 semifinaler og efterfølgende finale og kamp om 3.-pladsen. Turneringsformen er en handicapstafet for tremandshold.

Sport / 12/01/2016

Indbrud uden udbytte

Mandag formiddag mellem kl. 10.45 og 12.00 har der været indbrud i en villa på Glentevej i Nr. Snede.

Et vindue er blevet opbrudt, og der er spor efter færden over hele huset, men tilsyneladende er der ikke stjålet noget fra stedet.

Ifølge den tilkaldte politipatruljes vurdering kan det meget vel skyldes, at tyven er blevet forstyrret i sit forehavende og derfor har taget flugten med uforrettet sag.

Politi / 12/01/2016

Borgermøde om vindmølleplan er udsat

Borgermødet den 21. januar i Blåhøj Multihus er udsat og afholdes derfor ikke på den annoncerede dag. Det oplyser Ikast-Brande Kommune på sin hjemmeside.

Byrådet har den 6. januar offentliggjort et forslag til kommuneplantillæg nr. 24 til Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 og sendt det i offentlig høring.

I tillægget inviterede byrådet til et borgermøde torsdag den 21. januar i Blåhøj Multihus. Dette borgermøde er blevet udsat og afholdes derfor ikke på den annoncerede dag.

Lokalnyt / 12/01/2016

Nej til stress – udviklingen må vendes!

Af Marianne Køpke, formand for HK Kommunal MidtVest

Den offentlige sektor er hårdt ramt af arbejdsrelateret stress. Det er en udvikling, der må vendes. Derfor sætter HK Kommunal med temaet ”Det gode arbejdsliv” fokus på emnet på den kommende kongres i Kolding.
Ugebrevet A4 har lavet en rundspørge til de syv arbejdsmedicinske klinikker i Danmark, hvor psykologer og læger udreder patienter med stress-symptomer.

På samtlige klinikker tegner personalet det samme billede af, hvilke arbejdspladser deres patienter kommer fra. De kommer fra den offentlige sektor.

LÆSERBREV / 12/01/2016

Tre stjerner til Hotel Dalgas

Siden 1. januar 2015 har de danske hoteller og restaurationers brancheorganisation Horesta været tilsluttet den fælleseuropæiske hotelklassifikation, Hotelstars Union. Dermed er de officielle danske hotelstjerner nu fuldt ud sammenlignelige med de pt. 15 andre europæiske lande fra Grækenland og Malta i syd til Sverige i nord, som også indgår i standardiseringssamarbejdet.

Erhverv / 13/01/2016

Firmaskydning med elektronisk markering

Brande Skytteforening indbyder endnu engang Brandes firmaer, forretninger, institutioner og lignende til den årlige firmaskydning på banerne under Brande Hallerne.

Ligesom sidste år kan man vælge mellem at skyde 3 dage: Torsdag d. 4. februar, fredag d. 5. februar og lørdag d. 6. februar, hvor der afsluttes med præmieuddeling. Som sædvanlig kan man øve sig lidt de 2 forudgående onsdage, hvis sigtekornet trænger til at blive pudset lidt af.

Sport / 13/01/2016

Annoncer

Annoncer

  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet
  • Sommerfest
    Sommerfest
  • Camping 25
    Camping 25
  • Camping 31
    Camping 31
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper

    Kalender

    02 Aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    03 Aug.

    Musik på scenen i Søby

    Arrangør: Søby Brunkulsmuseum
    Sted: Brunkulsvej 29, 7400 Herning
    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.