Skip to main content
Der er plads til flere i Nr. Snede

Det er altid kedeligt at spise alene.

Derfor ramte Ikast-Brande kommunens besparelse på ældreområdet som en hammer da de med kort varsel lukkede ned for servering af varm mad til de ældre på kommunens ældrecentre

 

Af Villy Guldbrand Jensen

 

Det ramte også de ældre på Bavnehøjcentret i Nr. Snede.

Fra og med den 16. december 2023 var det slut med at få serveret maden som Madjyden havde leveret frossen til beboerne på centret.

Lokalnyt / 24/08/2024

Musicalen om det brune guld

Jan Svendsen, formand for Søby Brunkulsmuseum, kunne søndag eftermiddag løfte sløret for museets store satsning i forbindelse med brunkulsmuseets 50 års jubilæum den 22. juni 2027.

- Vi opfører en musical om det brune guld i dagene 20. - 29. august 2026, og med hjælp fra op til 200 frivillige håber vi at se op til 3.000 besøgende i løbet af de 10 dage musicalen opføres.

Med på scenen til at afsløre plakaten var Johs. Poulsen fra Herning Kommune der på forhånd har givet 100.000 kroner til opførelsen af musicalen.

Læs mere i Brande Bladet på tirsdag.

Lokalnyt / 25/08/2024

Over Holtum å efter vand

Søndag formiddag præsenterede de fem forfattere af bogen om engvanding og livet ved ådalen, specielt omkring Harrild, for et stor publikum ved Harrild Hede dagen.  De fem forfattere, Ove Pedersen, Evald Asp, Tage P. Olsen, Bo Daugaard og Kirsten Bjergskov Grarup, havde brugt utallige timer og haft mange snakke med efterfølgere af de beboere fra bl.a. Harrild området, der i tidernes morgen startede engvandingsselskabet Ejstrup-Skibbild Kanal Interessentskab for præcis 150 år siden.

Læs mere i Brande Bladet på tirsdag.

Lokalnyt / 25/08/2024

Ung mand fra Brande alvorligt kvæstet

En 20-årig mand fra Brande blev fredag eftermiddag alvorligt kvæstet ved en ulykke i Sunds.

Den 20-årige kørte på sin el-løbehjul på Alhedestien og kørte over Drejervej uden at overholde sin vigepligt.

Her blev han ramt af en 35-årig kvindelig bilist der ikke havde mulighed for at undgå en påkørsel.

Den 20-årige mand blev i kritisk tilstand ført til Skejby Sygehus.

Politi / 26/08/2024

Ældrerådet sender kontant opfordring til politikerne

Lad pengene fra udmøntning af Ældrereformen tilgå ældreområdet og ikke blive væk i den store fælleskasse.

Ældrerådet har i høringssvaret valgt at sætte særligt fokus på de penge, der tildeles Ikast-Brande kommune på baggrund af den vedtagne ”Ældrereform” og aftalen om ”Flere hænder og højere kvalitet i Ældreplejen”. Pengene kan desværre gå i kommunekassen og blive der, da der ikke er et specifikt krav om, at pengene skal tilfalde Ældreområdets budget. Øvrige bemærkninger kan læses i høringssvaret på hjemmesiden.

Politik / 26/08/2024

Brunkulsmandens skovl vender tilbage

Af Villy Guldbrand Jensen

 

Opmærksomme borgere har nok set at kunstværket Brunkulsmandens Skovl er forsvundet fra bybilledet.

Men bare rolig – den vender tilbage.

Skovlen led for mange år siden en krank skæbne, da den stod i krydset Torvegade/Stationsvej.

Ukendte gerningsmænd brækkede skaftet af skovlen, og siden har den stået med knækket skaft.

Men nu sker der noget.

Ikast-Brande kommunes billedråd har bedt Mano Teknik på Mylius Erichsensvej i Brande om at reparere skovlen.

Lokalnyt / 26/08/2024

Bygning revet ned

Bygningen på Mylius Erichsensvej i Brande, der tidligere har huset bl.a. Emborgs Snedkeri og Brøndum Textil, er blevet revet ned.

Ejendommen ejes i dag af Andels Kartoffelmelsfabrikken Danmark i Brande, og administrerende direktør Jens Christian Jørgensen fortæller at i første omgang handler det om at få ryddet op og fjerne en bygning der er i dårlig stand og ikke umiddelbart kan genbruges.

Det er dernæst målet at få arealet gjort pænt og præsentabelt i forhold til naboer og byen.

Lokalnyt / 27/08/2024

Genåbning af Brande kirke på søndag

Efter at have gennemgået en gennemgribende fornyelse og omdannelse, er Brande Kirke klar til at åbne dørene igen.

Det sker på søndag kl. 13.00 ved en festgudstjeneste hvor trompetist Peter Deichgräber og kirkekoret deltager.

Desuden deltager FDF med faner, samt nuværende og tidligere præster ved Brande Kirke i festgudstjenesten.

Efter gudstjenesten vil menighedsrådet være vært ved ”bobler” og kransekage og menighedsrådsformand Eigil Jessen Hansen samt kirkeværge Hans Jørgen Hansen vil fortælle om kirkens omdannelse.

 

Lokalnyt / 27/08/2024

Aftentur til Jespers Planteskole, Holstebro

Tirsdag den 3. september kl. 19 besøger Haveselskabet Ikast-Brande Jespers Planteskole.

Ejstrupholm Havekreds var på besøg ved Jespers Planteskole i maj 2018 - så vi er spændte på at se, hvad der er sket i løbet af 6 år.

Vi skal høre om planteskolens historie og have en rundvisning i den store "webshop", lager, drivhuse og planteskole.

Planteskolen havde 35-års jubilæum i 2023.

Vores lokale Henrik Pold vil også være på arbejde denne aften.

Det er muligt at købe planter mm. denne aften.   

Lokalnyt / 28/08/2024

De 1000 penslers march

 – Brande fejrer kunst, fællesskab og bæredygtighed

Brande Citys udvalg for Sport, Kultur og Turisme, i samarbejde med skolerne og Det Grønne Plus, er stolte af at præsentere et unikt fælles kunstprojekt – "De 1000 penslers dag".

 

Fredag den 6.  september, vil 1000 skolebørn fra Blåhøj Friskole, Artium og Dalgasskolen gå i en farverig og kreativ march gennem Brande by, hvor de alle bærer en pensel i hånden. Dette festlige optog vil bevæge sig ned ad Storegade, der i dagens anledning vil være spærret for trafik i tidsrummet kl. ca. 9.00-9.30.

Lokalnyt / 28/08/2024

Knebent nederlag

Af Anne-Mette, Brande Seniorbowling

Brande Seniorbowling har den 20. august afviklet turnering mod Ikast.

Det blev desværre til et knebent nederlag på 106 kegler, til Brande.

Ikast væltede 6545 kegler mod Brandes 6439 kegler

Bedste Damer og herrer fra Brande blev: 1. Anne-Mette Hvid Jensen 429 kegler, 2. Annemarie Munch 411 kegler og 3. Jonna Ovesen 389 kegler.

Sport / 29/08/2024

Ikast-Brande skal ikke betale statens regning!

Jeg er simpelthen nødt til at reagere på det urimelige i, at Ikast-Brande Kommune nu skal dække statens regning, fordi de har valgt at placere Kærshovedgård udrejsecenter her hos os – uden at sende de nødvendige midler med.

Vi står med en kæmpe opgave i at håndtere de mange sager der kommer fra Kærshovedgård, og nu foreslås det, at vi ansætter en ekstra sagsbehandler for at kunne følge med. Problemet er, at staten har afvist at betale for det!

LÆSERBREV / 29/08/2024

Færdselskontrol

I onsdags kunne man opleve færdselskontrol flere steder i Kommunen.

Her havde færdselsafdelingen udsendt 7 mand til udvalgte steder i både Ikast, Bording og Brande.

Det blev til i alt 35 sager for politiet af forskellig karakter. Blandt andet blev 2 motorcyklister stoppet og de blev begge et klip i kørekortet rigere på grund af for høj fart.

Herudover blev der lavet sager på 8 knallertførere, som alle kørte rundt på ulovlige knallerter af forskellig karakter.

Politi / 29/08/2024

Tidligere byrådsmedlem bliver spidskandidat

Liberal Alliance Ikast-Brande præsenterer Henrik Christiansen som spidskandidat til kommunalvalget

 

Liberal Alliance Ikast-Brande har den glæde at kunne meddele, at Henrik Christiansen er blevet valgt som partiets spidskandidat til det kommende kommunalvalg, skriver partiet i en pressemeddelelse. Valget fandt sted hos Skandinavisk Tekstil Kemi, hvor direktør Allan Dam holdt en spændende virksomhedspræsentation, der satte fokus på innovation og vækstmuligheder i lokalområdet.

Politik / 29/08/2024

Kærshovedgård er blevet et fristed for hårdkogte kriminelle

Af Annette Mosegaard, Henrik Overgaard, Kirsten York Helms, Annette Øgaard, Hanne Bang Pedersen og Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti.

 

Der er sket en bekymrende udvikling på Kærshovedgård, som vi som politikere og borgere i Ikast-Brande ikke kan ignorere. Hvad der engang var et udrejsecenter primært for afviste asylansøgere, er nu blevet et fristed for nogle af de mest hårdkogte kriminelle i DK. Udviklingen i sammensætningen af beboere viser klart, at den er helt gal.

LÆSERBREV / 30/08/2024

Kaldt til bygningsbrand

Kl. 21.32 torsdag aften blev politi og redningsvæsenet via 112 kaldt til bygningsbrand i en erhvervsejendom i Torvegade i Brande.

Da man nåede frem, kunne man lugte røg i bygningen, men ikke se åben ild, og bygningen blev gennemgået for eventuelle fejl.

Politi / 30/08/2024

Set i Brande Bladet i denne uge

Blåhøjvej 67 i Karstoft er sat til salg. Prisforlangende 1.345.000. Set hos Brande Boligsalg.

Lokalnyt / 30/08/2024

Set i Brande Bladet i denne uge

Hotel Dalgas holder igen i år stort julefrokost - hele tre aftener i november og december.

Lokalnyt / 31/08/2024

Set i Brande Bladet i denne uge

Brande Baptistkirke markerer 50 året for opførelsen af den nye kirke. Det sker søndag den 8. september.

Lokalnyt / 01/09/2024

De var med til at bygge baptistkirken for 50 år siden

Per Grarup, Sven Nielsen, Finn Grarup og Erland Grarup var kun 21, 16, 21 og 19 år da de sammen med andre kastede sig ud i opgaven med at bygge Baptistkirken i Brande.

På søndag markeres jubilæet i kirken på Vejlevej i Brande.

Læs hele historien om det spændende byggeri af kirken - tegnet af arkitekt Kristinn Kristiansen og bygget af genbrugsmaterialer - i Brande Bladet på tirsdag..

Lokalnyt / 30/08/2024

BBK indledte sæsonen med uafgjort

Efter en lang sommerpause har Brande Billard Klub indledt sæsonen med to kampe.

Lokalnyt / 31/08/2024

Ny ledelse i Kvickly Brande

Vores hidtidige dygtige ledelse – varehuschef og souschef - i Kvickly Brande har selv valgt at stoppe for at prøve noget nyt.

- Vi har her til morgen præsenteret Jesper Kruse som konstitueret varehuschef i Kvickly Brande frem til 31. oktober 2024. Samtidig Marius Riis præsenteret som souschef, fortæller informationsdirektør Jens Juul Nielsen i Coop Danmark.

Jesper har en lang karriere i Coop, hvor han blandt andet har været varehuschef i Kvickly Grindsted og tidligere været uddeler på Grønland.

Lokalnyt / 30/08/2024

Barn fløjet til Skejby

En 31-årig mand fik lørdag formiddag et blackout, da han kørte i bil på strøget i Nr. Snede.

Han ramte en parkeret bil.

På bagsædet havde han en 3-årig dreng, der var fastspændt efter reglerne.

Drengen fik det dårligt og han blev i helikopter fløjet til Skejby hvor han blev lagt i koma.

Ifølge politiet er drengen ikke i livsfare.

Politi / 02/09/2024

Ransagning på Kærshovedgård

Politiet foretog lørdag eftermiddag en ransagning hos en 38-årig mand på Kærshovedgård.

Her fandt man 35 gr. hash.

Ransagningen skete efter henvendelse fra Københavns politi, der havde taget manden med et stort parti hash i København tidligere.

Politi / 02/09/2024

Brande Kirke genindviet efter endt renovering

Efter over et halvt års renovering og ombygning, kunne Brande Kirke søndag slå dørene op til kirken igen.

Det skete med stor festgudstjeneste og efterfølgende samvær i kirken med champagne og kransekage til alle.

En fyldt kirke var med til at fejre åbningen, og de blev ved indgangen modtaget af FDF-spejderne der stod med to store faner og bød gæsterne velkommen.

Kl. 13 gik FDF spejderne først ind i kirken med fanerne stolt båret og herefter kom alle præsterne – både de lokale og de inviterede.

Lokalnyt / 02/09/2024

Kærshovedgård-beboer tiltalt for uagtsomt manddrab

En 34-årig mand er tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, da han i april kørte frontalt ind i en modkørende kvindelig bilist.

 

Politi / 03/09/2024

Urtehaver i børnehøjde

Af Anne-Marie Pedersen

 

Igen i år er der Fælleshaver i Uhre. Her kan børn fra 6 år og opefter tilmelde sig og passe sin egen have med grøntsager og blomster.

I år har 13 børn tilmeldt sig og det er flot, siger Esther Olesen, som ud over at være leder i haverne, også er kvinden der i sin tid startede haverne op.

Lokalnyt / 03/09/2024

Region Midtjylland styrker hospitalerne og flytter behandling tættere på patienten

Et samlet regionsråd har indgået forlig om budget 2025, der sætter fart på behandling tættere på hjemmet og prioriterer midler til en fremtid med flere ældre.

Politik / 04/09/2024

Set i Brande Bladet i denne uge

Superbrugsen i Give har tilbud på øl og Spangsberg flødeboller. Tilbuddene gælder fra 6. til 9. september.

Lokalnyt / 04/09/2024

Set i Brande Bladet i denne uge

Brande Boligsalg holder åbent hus mandag den 9. sept. på adressen Præstelunden 10 i Brande, hvor den 260 kvm. store bolig er sat til salg - nu med ny pris.

Lokalnyt / 08/09/2024

Set i Brande Bladet i denne uge

Bolig på Vestermarken og lejlighed på Hyvildvej er sat til salg hos Danbolig i Brande.

Lokalnyt / 05/09/2024

Kasper Sig fejrede 25-års jubilæum

Lørdag d. 31/8 var en stor dag i Brande Taekwondo Klub. Der kunne klubbens instruktør Kasper Sig nemlig fejre sit 25 års jubilæum i klubben.

Sport / 04/09/2024

Ikast-Brande Kommune fastholder førstepladsen i Lokal Erhvervsvenlighed 2024

Ikast-Brande Kommune er igen i år placeret som nummer ét i DI’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed – og førstepladsen er tilmed mere suveræn end nogensinde før. Det er 13. gang ud af de seneste 15 år, at kommunen indtager den fornemme førsteplads, hvilket understreger Ikast-Brandes vedvarende stærke indsats for at skabe optimale erhvervsvilkår.

Lokalnyt / 04/09/2024

Overholdt ikke sin vigepligt

Kl. 9.42 onsdag kørte en ung mand på 24 år fra Give ad Isenbjergvej ved Gludsted i sin bil og da han nåede frem til Brandevej kørte han ud foran en bil, ført af 72-årig mand fra Brande.

Begge biler endte i grøften og blev beskadiget.

I den 72-årige mands bil befandt sig også en kvinde på 74 år, og alle tre blev ført til skadestuen for tjek for skader, men blev efterfølgende alle udskrevet.

Politiet har som rutine valgt at tage prøve for alkohol og narko på den 24-årige som ikke overholdt sin vigepligt.

Lokalnyt / 05/09/2024

Uopmærksom bilist

Kl. 16.32 onsdag kørte en 43-årig kvinde fra Hampen i sin bil på Brandevej.

Ud for Grættrup sænkede hun farten, da en forankørende bil skulle svinge til venstre.

Det overså en 23-åring mand fra Ejstrupholm, der med sin bil kørte op bag i den 43-årige kvinde.

Hun måtte en tur på skadestuen men er efterfølgende blevet udskrevet.

Politiet sigter den 23-årige mand fra Ejstrupholm for ikke at holde afstand og være agtpågivende.

Politi / 05/09/2024

Prisen overrakt til kommunen

Ikast-Brande kommune blev torsdag morgen hædret af Dansk Industri som den mest erhvervsvenlige kommune i Danmark.

Det skete ved et arrangement hos OK Snacks i Ejstrupholm.

På billedet ses Bo Boulund Knudsen, bestyrelsesleder, DI Midt Vest, Annette Christensen, Chef for Erhvervsudvikling og DI i Aarhus, Dansk Industri og borgmester Ib Lauritsen, Ikast-Brande Kommune.

Foto Thomas Vang Nielsen.

Lokalnyt / 05/09/2024

Nørre Snede mister sin landbetjent

Landbetjenten i Nr. Snede stopper den 1. oktober. De borgernære opgaver varetages fremover af nærpolitiet i Ikast i samarbejde med lokalpolitiet i Herning.

Lokalnyt / 05/09/2024

I dag runder vi 10 mill. besøgende

Lidt senere i dag runder Brande Bladets hjemmeside 10 millioner besøgende siden vi begyndte at registrere besøgstallene. Vi har mellem 16.000 og 19.000 besøgende om ugen, og håber at vi er med til at fortælle omverdenen om alt det Brande og omegn kan tilbyde både besøgende, folk der ønsker at slå sig ned i vores område - eller blot gerne vil følge med i hvad der sker lokalt.

Lokalnyt / 05/09/2024

Ikast-Brande trodser nationalt iværksætteri-lavpunkt

Dansk iværksætteri er i en historisk bølgedal. I første halvår af 2024 blev stiftet det laveste antal enkeltmandsvirksomheder i 25 år. Men i Ikast-Brande Kommune trodser man udviklingen. Her steg antallet nemlig i årets første seks måneder

Der er tilsyneladende frit fald i danskernes iværksætterlyst.

For endnu engang er der fald i antallet af nye enkeltmandsvirksomheder. I første halvår var antallet på landsplan ni procent lavere end samme periode året før. Det viser en ny analyse af tal fra CVR, som Dinero har lavet.

Lokalnyt / 06/09/2024

De tusind penslers march

Fredag formiddag gik børn gennem byen med banner med De 1000 penslers march. Turen gik til området mellem stadion og det Grønne Pluss, hvor børnene vil male på et 130 meter langt byggehegn med deres pensler. Dette kunstværk, skabt i fællesskab af byens og oplandes  børn, vil være et synligt og varigt minde om dagen, og det vil pryde området i de næste to år, hvorefter materialerne vil blive genbrugt. Kunstnere vil være til stede for at guide og inspirere børnene, og sørge for at den kreative energi strømmer frit.

Læs mere i Brande Bladet på tirsdag.

Lokalnyt / 06/09/2024

Værktøj stjålet – og måske fundet igen

I perioden lørdag den 31. august til torsdag den 5. september er en hængelås brudt op i et skur på Lars Nielsens Vej i Brande.

Fra skuret er fjernet en del elværktøj, blandt andet en Stihl hækkeklipper og en Bosch boremaskine.

Men søndag aften blev politiet kontaktet af en spejderleder der ved spejderhytten på Nordlundvej i Brande havde fundet en del elværktøj gemt under terrassen.

Politiet har en formodning om, at det er det stjålne værktøj fra Lars Nielsens Vej, men det vil blive undersøgt i løbet af mandagen.

Politi / 09/09/2024

Afsløring af Brandes nye kunstvæg – ”de 1000 penslers dag”

Af: Anne-Marie Pedersen og Villy Guldbrand Jensen

 

Fredag morgen stod ca. 1000 skolebørn fra Artium, Dalgasskolen og Blåhøj Friskole klar på Storegade i Brande – alle med en pensel i hånden.

De skulle gå i optog gennem Brande og ned til pladsen mellem Brande Stadion og Det Grønne Plus, der samme dag foretog første spadestik til byggeriet af nye boliger på den grund, der siden først i tresserne har huset Præstelundskolen, indtil der blev konstateret skimmelsvamp og det hele måtte rives ned, og Brandes nye skole Artium blev bygget på Hyvildvej.

Lokalnyt / 09/09/2024

Første spadestik på det grønne plus

Af Anne-Marie Pedersen

 

Efter ferniseringen af den store kunstvæg, fortsatte festlighederne på Det Grønne Plus, hvor to af parterne bag byggeprojektet – Mads Ruglykke og Henrik Warrer – glade bød de mange gæster velkommen.

Lokalnyt / 10/09/2024

Folkedanserne i Karstoft fejrer 50 års jubilæum på lørdag

For 50 år siden blev de første dansetrin trådt på gulvene i Karstoft Samlingshus og på lørdag den 14. september markerer foreningen Karstoft & Omegns Folkedanseforening sit 50 års jubilæum med stor fest i netop Karstoft Samlingshus

Af Villy Guldbrand Jensen

- Vi starter aftenen med fællesspisning, og bagefter bliver der dans afbrudt af en kaffepause og et par sange, og så danses der igen til kl. 23, hvor vi slutter af med endnu en sang, fortæller formanden for Karstoft & Omegns Folkedanserforening, Henry Lilholm.

Lokalnyt / 10/09/2024

Bofællesskabet Slugten er godt på vej

15 huse er forhåndsreserverede

Af Emma Winther

I marts måned 24 blev tanker og tegninger til Bofælleskab Slugten første gang præsenteret offentligt til et møde på Hotel Dalgas. Interessen for projektet har siden været stor. Initiativgruppen har arbejdet på højtryk for at komme i kontakt med andre interesserede, der deler ideen om at bo både privat og samtidig dele et aktivt og levende fællesskab. Det er derfor med stor glæde, vi nu kan fortælle at der er forhåndsreserveret 15 huse i fællesskabet. Tilbage er der 7 huse, inden der kan meldes FULDT HUS.

Lokalnyt / 11/09/2024

Fik selv slukket branden

Kl. 16.04 tirsdag eftermiddag blev politi og brandvæsen kaldt til en brand i en villa på Arnborgvej i Fasterholt.

Der var gået ild i bl.a. en luftmadras inde i huset.

Beboerne fik dog selv slukket branden ved hjælp af en haveslange, men en 7-årig dreng der var i lokalet, blev kørt på sygehuset til kontrol for røgforgiftning.

Politi / 11/09/2024

Overså cyklist

En 75-årig kvinde fra Brande overså en cyklist da hun på Brandlundvej kl. 6.39 onsdag morgen drejede til venstre ind ved OK-tanken.

Her kom en 57-årig kvinde på cykel kørende ned ad bakken og ind mod byen og hun blev ramt af bilen der svingede til venstre.

Der skete ingen personskade ved uheldet.

Politi / 12/09/2024

Mathias er klar til kunder i Ikast-Brande og omegn

Mathias Bjørn Jepsen er ny assurandør i Vestjylland Forsikring.

Til gengæld er han ikke helt ny i Vestjylland Forsikring. De seneste tre år har Mathias Bjørn Jepsen talt med kunder fra kontoret i Videbæk og har uddannet sig til jobbet som assurandør.

Nu er han klar til at komme på landevejen for at møde nye og nuværende kunder i Ikast-Brande og omegn. Og det glæder han sig til.

Lokalnyt / 12/09/2024

Nørgaards Bageri lukker og slukker i Brande

Af Anne-Marie Pedersen

For præcis et år siden i dag åbnede Bageriet Nørgaard op i Jernbanegade.

Det var med de helt store forventninger at parret Johnny og Jeanette Nørgaard åbnede bagerbutikken, som de overtog efter Anne og Steen Jørgensen(Kagehuset). Johnny Nørgaard forelskede sig straks i byen, da han første gang kom til Brande og glæden var stor, da de åbnede dørene op til bageriet i september sidste år.

Et dyrt eventyr

Lokalnyt / 13/09/2024

Efterlysning i forbindelse med friske bankbudssager

Torsdag eftermiddag er fem ældre borgere i Vestjylland blevet udsat for svindel i såkaldte bankbudssager. Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser en af de formodede gerningsmænd.

Mellem kl. 12.00 og 16.00 i dag er fem ældre borgere i Ulfborg og Ringkøbingområdet blevet franarret kreditkort af såkaldte bankbude.

Politi / 13/09/2024

Annoncer

Annoncer

  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Camping 25
    Camping 25
  • camping 32
    camping 32
  • Foreningsside
    Foreningsside

    Kalender

    12 Aug.

    Brande kirkes børnekor

    Arrangør: Eunjin Dey
    Sted: Brande kirke
    18 Aug.

    Brandekoret starter

    Arrangør: Korleder Jesper Rahbæk Jespersen
    Sted: Brande Sognegård
    20 Aug.

    Ældregudstjeneste og kaffebord

    Arrangør: Præsterne i Brande
    Sted: Brande kirke
    20 Aug.

    Pilgrimsvandring fra Skærlund til Uhre

    Arrangør: Rie Mortensen
    Sted: Skærlund kirke
    21 Aug.

    Brande Jubilæumskor øver til jubilæumskoncert den 31. august i Remisen

    Arrangør: Jan Glud Østergård og Jesper Rahbæk Jespersen
    Sted: Brande Sognegård

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.