Oprykningen fejret med manér

Et afbud fra lørdagens modstandere Vorgod-Barde betød, at Brande HK's serie 2-damer allerede var sikre på forfremmelse til serie 1, endda helt ude at spille.

Holdet, som startede sæsonen i serie 3, har haft en helt forrygende sejrsstime med 18 vundne kampe i træk, inden det forrige søndag gik galt i udekampen mod Ikast KFUM. En sejr over Vorgod-Barde ville dog stadig sende holdet op i serie 1, og de to point kom altså i hus uden den mindste sved på panden.

Til gengæld havde naboerne fra Ejstrup/Hærvejen fået stablet et blandet hold af serie 3- og U18-spillere på benene til en show-/træningskamp, som Brande endte med at vinde 24-18, og så kunne oprykningen trods alt fejres med en sejr.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul