Unik koroplevelse venter i Brande kirke

Der venter tilhørerne en oplevelse af de sjældne, når Brande kirke søndag den 10. august byder på koncert med Kiev Kammerkor.
Koret er hovedstaden Kievs officielle kor, lønnet af kulturministeriet der, og det består af 21 konservatorieuddannede sangere. Korleder, Mykola Hobdych, er født i Ukraine i 1961, og han oprettede koret i 1990.
Kiev Kammerkor har indtil videre givet langt over 1000 koncerter i Ukraine, Rusland, Europa og U.S.A, og spilles ofte i Danmarks Radio. En dansk speaker har sågar kaldt koret for ”en del af det danske musikliv”.
Fra d. 30. juli til d. 14. august er Kiev kammerkor på turné i Danmark og giver 12 koncerter fordelt over hele landet. Med Brandes centrale placering i Jylland er det derfor naturligt at lægge en koncert her.
Ved koncerten vil man kunne høre både gammel og ny ortodoks kirkemusik på allerhøjeste niveau, og som sædvanlig er der fri entré.
Tilføj kommentar