Trodsede regnen for at se gamle biler

Regnen væltede ned over Brande i lørdags i timerne op til de mange veteranbiler og motorcykler skulle besøge byen. Jysk Canonball Run havde meldt deres ankomst i forbindelse med deres Coast to Coast løb 2014.
Hotel Dalgas havde kørt veteran pølsevognen på plads på torvet og var klar til at tage imod gæsterne - både dem i bilerne og på motorcyklerne, og dem der ønskede at se nærmere på køretøjerne.
Derfor var det med betænkelige miner at det begyndte at regne med vindstød i timen op til deres ankomst.
Men interessen var åbenbart større end respekten for vand, for stille og roligt begyndte folk at nærme sig torvet, gående langs husmurene og med paraplyer og da klokken blev godt 14 stoppede regnen og solen kom igennem samtidig med at de ca. 50 køretøjer trillede ind på torvet i Brande.
Og pludselig var torvet fyldt med veteranbiler, veteranmotorcykler og bilinteresserede branditter, der interesseret studerede de mange køretøjer.
Claus Maul-Jakobsen, fra Them, der stod som arrangører af turen, fortæller at man kraftig overvejer at komme til Brande igen næste år. Denne gang for at spise middag i byen.

Tags: 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Brande Camping
Arne Danielsen bannerannonce

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul