Kunsten i bevægelse

Projektet Kunsten i bevægelse, som er en del af den 3-årige kulturaftale, der er indgået mellem Kulturministeriet og Kulturregion Midt- og Vestjylland, finder for tredje år i træk sted i seks landsbyer, heriblandt Skarrild og Bording. Dermed har atten landsbyer været medvirkende i Kunsten i bevægelse fra 2012 - 2014.
Åbningen af Kunsten i bevægelse 2014 finder sted på søndag i Kaj Munks præstegård i Vedersø, hvor Ringkøbing-Skjerns borgmester Iver Enevoldsen holder velkomsttale og kulturudvalgsformand Kristian Ahle åbner projektet.
Kunstnerne Rikuo Ueda (Japan), Daniel Segerberg (Sverige) og de 2 danskere Tine Hind og Anders Reventlov  skal arbejde sammen med beboerne i Stadil-Vedersø og Bording, inden de kommer til Skarrild d.11. - 15. september, hvor der er fernisering. Derudover skal elever fra Dansk TalentAkademi, Kunst & Design i Holstebro indgå i et talentudviklingsprojekt, hvor de skal skabe et værk til hver landsby med udgangspunkt i landsbyerne.
Den 16. september vil der være en fælles afslutning i Skarrild med fremvisning af samtlige værker.
Birgit Vinge fra Kulturremisen i Brande er initiativtager og projektleder, og kunstnerne Steen Rasmussen og Felix Pedersen er kunstneriske ledere, mens kunstneren Søren Taaning er ansvarlig for talentudviklings-projektet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Arne Danielsen bannerannonce
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul