Biogasanlæg i Brande "stinker" inden opførelsen

Åbent brev til borgmester Carsten Kissmeyer i Ikast-Brande kommune.
Kære Carsten Kissmeyer,
jeg tillader mig hermed endnu engang at komme tilbage med mine kommentarer til det planlagte biogasanlæg i Brande.
Placering
I princippet forstår jeg ikke, at man vil placere et sådan anlæg så tæt på Goldbæk Å og Skjern Å med risici for at forurene / ødelægge vandmiljøet i begge åer, specielt ikke når man påtænker at Skjern Å var et af Danmarks allerstørste naturgenopretnings projekter og som med støtte fra EU totalt set kostede de danske skatteydere 260 mio. kr.!
Hvis uheldet skulle ske, at biogasanlægget ikke fungerer / eller bliver udsat for lækage, vil man ved den nuværende planlagte placering meget vel kunne forurene og ødelægge Skjern Å systemet. Dette er den allervæsentligste indvending mod dette projekt-- Find en anden placering som har en væsentlig større sikkerhedsafstand til Skjern Å.
Dette skulle jo være muligt, der da jo i følge kommuneplanen er udlagt otte områder til biogas-- den nu planlagte placering er ikke udlagt til biogas!
Transport
Under borgermødet blev det fastslået, at der er en væsentlig forøgelse af lastbiltransport i forbindelse med etableringen og driften af biogasanlægget, hvilket der naturligvis vil være, uanset hvor man placerer et sådan anlæg.
Yderligere skal det nævnes, at en stor del af den afgassede gylle skal anvendes i Månssons grønsags produktion, hvilket vil medføre en væsentlig forøgelse af trafikken på de små veje i området, som er i forvejen er stærkt belastet af "tung trafik".
Det er således igen uforståeligt, at man vælger en placering, der betyder at en væsentlig del af disse transporter indeholdende gylle eller lignende skal krydse Skjern Å.
Hvis uheldet skulle være ude, hvis en lastbil vælter eller på anden måde kører galt, som det rent faktisk skete på Hastrupvej for et halvt år siden, kan dette få katastrofale følger for Skjern Å og hele miljøet heromkring -- hvorfor dog tage denne risiko, når der som nævnt er rigelig plads andre steder i kommunen?
Lugt/stank
Hvad vil man gøre for at garantere, at der ikke er nogen lugtgener af væsentlig betydning? Det er blevet oplyst, at man ikke kan undgå lugtgener. Hvad betyder dette?
Betyder dette, at man kun er udsat for lugtgener, når man arbejder på anlægget? Eller betyder dette, at man er udsat for disse gener i nærmiljøet? Det skal i denne forbindelse nævnes, at nærmiljøet i forvejen er stærkt belastet af periodevis stank fra Bukholt mink, hvorfor den nævnte placering af biogasanlægget endnu en gang er særdeles uhensigtsmæssigt.
Der må vel være grænser for, hvor megen belastning man udsætter et så relativt lille område for !
Størrelse
Vi ved alle, at sådanne anlæg/kapitalinvesteringer helt klart har tendens til at vokse over tid, det er nærmest uundgåeligt --ikke mindst af hensyn til kravene omkring rentabilitet af de investerede midler. Kan Ikast-Brande kommune garantere at det planlagte anlæg ikke bliver større end det nu skitserede ?
Økonomi
Under borgermødet blev det oplyst, at den samlede omkostning for Ikast-Brande Kommune er ca. 2,5 mio. kr.
Hvad er årsagen til, at Ikast-Brande Kommune investerer et sådan beløb i et anlæg, som til syvende og sidst er etableret for at kunne betjene en privat virksomhed - - nemlig Axel Månssons Gartnerier?
Det kan i hvert fald ikke officielt være kommunens opgave at skulle subsidiere en privat persons økonomi?
Fremtidens Brande
Hvis man vælger at opføre et biogasanlæg så tæt på Brande, har man endnu engang påført Brande en virksomhed, som ganske enkelt (undskyld udtrykket) STINKER!
I forvejen har Brande kartoffelmelsfabrikken, som stinker, Biomart, som stinker, en minkfarm, som stinker, og nu potentielt et biogasanlæg, som stinker!
Det er unægtelig en rigtig dårlig måde at profilere byen på og helt klart ikke noget, der gør, at man tiltrækker nye borgere.
Og endelig hvis man påberåber sig det fremtidsvenlige i at være en grøn kommune med økologi og stor hensyntagen til miljøet, harmonerer dette under ingen omstændigheder med, at man samtidigt risikerer at ødelægge såvel nærmiljø som miljøet omkring Skjern Å.
Min anbefaling er ganske enkelt - - find en helt anden placering eller drop projektet!
Med venlig hilsen Knud Thor Larsen Arvad Møllevej 3

Kommentarer

der er altid nogle der ikke vil ha fremgang vindmølller larmer landbrug lugter motervejen larmer biomar larmer kom nu lidt fremgang skal vi da ha i brande og hvis man ikke kan li det så flyt til ikast

Jeg støtter Knud Thor Larsen´s protest mod Biogasanlæg.Og der må da være, mange flere Brandeborger der skal protestere mod Månson,s,anlæg Kom ud af busken Brandeborger

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul