Semifinalen blev endestationen

Efter 3 sejre i kampen om det jyske mesterskab måtte Brande IF's U17 drenge B tirsdag trods fordel af hjemmebane bøje sig i semifinalen mod Gauerslund, som snuppede finalepladsen med en kneben sejr på 4-3 efter forlænget spilletid.
Brande spillede ellers en glimrende 1. halvleg og gik til pause med en føring på 3-0 på 2 mål af Nicolas Warrer og et af Mads Lindstrøm.
Nick Søgård havde chancen for at gøre det til 4-0 på en friløber, men et kvarter før tid fik gæsterne med få minutters mellemrum tilkendt 2 straffespark, som de udnyttede, og inden dommerens slutfløjt faldt udligningen.
I den forlængede spilletid var BIF'ernes kræfter sluppet op, og 2 minutter før tid afgjorde Gauerslund kampen.
I finalen, som spilles i Kjellerup torsdag aften, skal Gauerslund op imod Han Herreders UFF, mens Brandes spillere og træner Gert Bjerre i stedet kan begynde at se frem imod næste uges BIF-Cup.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Arne Danielsen bannerannonce
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul