Oppe mod overmagten

Til oktober er der gået præcis 22 år, siden Brande IF's førstehold senest kunne juble over en oprykning, og at dømme efter lørdagens topkamp på Brande Stadion i serie 1 mod Ringkøbing, bliver det heller ikke udgiften til champagne, der kommer til at dræne klubkassen i år.
Bortset fra kampens indledning var de gulblusede divisionsreserver klart spilstyrende, og det hjalp heller ikke ligefrem hjemmeholdet, at forsvarskrumtappen Kasper Sørensen måtte lade sig udskifte med en knæskade i pausen.
Kort forinden havde Ringkøbing fået udlignet Brandes føring, som Søren Antonsen havde sørget for efter 10 minutters spil, og fra det 52. til 63. minut scorede vestjyderne yderligere 3 gange til 1-4.
5 minutter før tid reducerede indskiftede Asbjørn Nielsen, da han headede Andreas Thomsens frispark i kassen via undersiden af overliggeren, men i det 3. minut af overtiden afsluttede en Ringkøbing-angriber den underholdende kamp, da han passerede Jonas Fløe Sørensen i Brande-målet til 2-5 efter først at have sat Morten Rahbek og Lars S. Hansen af.
Læs mere om kampen i Brande Bladet onsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping
Arne Danielsen bannerannonce

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul