Det er ganske whist...

Hvorfor spillede du ikke spar 5...?
Spørgsmålet får lov til at hænge i luften, mens kortene bliver blandet igen. Jeg er på besøg hos Brande Whistklub, hvis 29 medlemmer mødes hver mandag aften på Brande Bibliotek for at nyde deres fælles passion – whist.
Officielt mødes medlemmerne klokken 19.00, men over en halv time før kan man finde de første ved bordene i fuld gang med at varme op til aftenens 48 spil. Inden da, har de måtte erlægge 50 kroner til Kamma Østergaard, foreningens kasserer, som sidder parat ved kassen. Størstedelen af disse penge går tilbage til medlemmerne i form af aftenens præmier.
Lodtrækning om
spillebordet
Jo nærmere klokken nærmer sig 19.00 jo flere spillere fra Brande og flere af nabobyerne. Tiden nærmer sig, hvor der trækkes lod om, hvilket bord de enkelte skal spille ved i første halvleg. Der trækkes lod om nye placeringer til aftenens anden halvleg. Der spilles med fast makker, dog rokeres der i løbet af aftenen, så man får prøvet flere makkere.
Efterhånden finder spillerne deres pladser og i takt med, at der er blevet givet kort, sænker der sig en intensitet og ro rundt ved bordene. Nu gælder det om at finde ud af, hvad ”hånden” kan bære af meldinger – og så bliver der spillet ud. Undervejs bliver der plads til godmodige drillerier og bemærkninger til udspil og stik. Her hersker en koncentreret og afslappet stemning
For udenforstående kan tonen måske synes lidt barsk, men den er altid krydret med hjertelige og velmenende drillerier – der især kommer til udtryk, når spillet efterfølgende bliver analyseret.
-Først inviterer du i ruder og så i spar – så du er ikke nem at finde ud af, lyder makkerens småkritiske bemærkning efter sidste stik er taget hjem, hvilket dog ikke var nok til at vinde spillet.
Ellers ofres der ikke megen tid på det foregående spil, for det ene spil afløser det andet i en lind strøm, især ved de borde, hvor der er en oversidder. Han eller hun har nemlig allerede blandet kortene til næste spil.
Læs hele artiklen i Brande Bladte i den kommende uge...

Tags: 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Arne Danielsen bannerannonce
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul