Dengang der var over 500 ansatte ved DSB i Brande

Formanden for kultur og fritidsudvalget i Ikast-Brande kommune, Helle Mathiassen, kom i sin tale ind på jernbanens historie i Brande og hvilken betydning det har haft for Brandes udvikling.
På et tidspunkt var der over 500 ansatte ved jernbanen i Brande, og når jeg nu ser i programmet for i morgen, hvor Røde fra Matador, alias Kurt Ravn, kommer og underholder, kan jeg ikke lade være med at tænke på om der også i Brande har været et ”Matador-liv” med en bankdirektør Varnæs, Røde, grisehandler Larsen og flere af de kendte figurer fra TV-serien.
Det kunne godt tænkes.
Siden ændrede jernbanen karakter og godstransporten forsvandt mere eller mindre.
Det betød at remise bygningen stod tom i hen ved 20 år og stille og roligt forfaldt.
Heldigvis var der fremsynede folk der fik øje på stedets mange muligheder, og i dag står vi et musik og kulturhus som ikke findes magen til andre steder.
Remisen er et godt eksempel på hvordan man kan bruge tidligere erhvervslokaler til noget smukt og fantastisk, sluttede Helle Mathiassen sin tale.
Tilføj kommentar