Vi kæmper for Pakhuset

Fælleslisten kæmpede for, at Pakhuset ikke skulle sælges til højeste bud. Desværre stemte et flertal i byrådet for at sælge Pakhuset. Derfor fik vi ført følgende mindretalsudtalelse udtalelse til referat.

"Pakhuset har altid tjent sociale formål og er finansieret af borgerne i Brande. Vi mener, at det fortsat bør være til gavn for lokalsamfundet. Derfor står Fælleslisten fast på, at Pakhuset enten bør forblive i kommunal drift eller overdrages til Brande City for et symbolsk beløb" - Den sidste sætning måtte ikke komme med i referatet jvf udbudsloven. 

Vi ønskede, at Pakhuset skulle forblive i kommunal drift og ikke sælges til højstbydende.

Vi mener, at det er en katastrofal fejl.

Vi synes at Pakhuset skal være et hus for Brandes borgere - et sted for fællesskab og sammenhold.

Da gamle Brande Kommune købte Pakhuset af DSB, var formålet at anvende huset til sociale formål. Pakhuset var ikke tænkt som en indtægtsgivende enhed for kommunen.

Vi mener, at med flertallets beslutning sparer kommunen sig fattig. Vi sælger ud af vores guld. Det er ikke visionært, og det går ud over fællesskabet for vores borgere - og det eneste kommunen umiddelbart får ud af det er en driftsbesparelse på 45.000 kr.

Vi er forundrede over, at der ikke var andre byrådspolitikere, der delte Fælleslistens bekymring. Vores håb er nu, at der er nogle i Brande som deler vores vision og byder på huset, så det fortsat kan komme byens borgere til gode. 

Fælleslisten

Rune Lyager og Lotte Stoltenborg

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul