Ulvejagt kan give bagslag for bekymrede landmænd

Ulvesikre hegn er løsningen på landmændenes problemer med rovdyret. Og ulvejagt kan faktisk give bagslag, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse

En frustreret fåreavler fortalte mandag om det tredje ulveangreb på sine får indenfor et år. Til B.T. udtrykte fåreavleren dog ønske om, at danskerne kan sameksistere med ulve. Det ønske bakker Dyrenes Beskyttelse op om og peger på ulvesikre hegn som vejen frem mod sameksistens.

”I Danmark har vi ikke oplevet angreb på dyr, der har stået bag et ulvesikkert hegn. At skyde ulven er en dårligere løsning, end den vi har,” siger Michael Carlsen, der er biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

De ulvesikre hegn er en langt bedre løsning end forslaget fra blandt andre Venstres Erling Bonnesen om at tillade jagt på ulven. Ulven hører til i Danmark og vi skal derfor give plads til den. Desuden kan jagt på dem faktisk give bagslag, lyder det fra Michael Carlsen.

”Hvis vi begynder at jage ulve, så risikerer vi at splitte kobler op og dermed skabe flere strejfende ulve. Og det er faktisk sådanne strejfere, der står bag de fleste angreb på husdyr. Vi kan derfor gøre problemet for fåreavlerne større ved at jage ulvene,” forklarer Michael Carlsen.

Foto: Asger Thielsen / Dyrenes Beskyttelse

Læs mere i Brande Bladet i næste uge!

Kommentarer

"Ulvesikre" hegn? Sikke et ugennemtænkt forslag. Det svarer til at man i zoologiske haver hegner turisterne inde, og lader løverne gå frit. Det er vist det der kaldes misforstået hensyn. Selvfølgelig er den langtidsholdbare og bæredygtige løsning at få skudt, eller indhegnet de få ulve vi har i Jylland. Alternativt kunne man indsamle dem og køre dem over til Dyrehaven. Ulve skulle efter sigende være helt ufarlige, påstår alle de langhårede mænd fra det belæste miljø i Århus og København.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul