Status på Gorm

Politikommissær Henning Præstegård fra lokalpolitiet i Herning oplyser mandag morgen, at stormen Gorm udløste 90 henvendelser i politikredsen, som dækker Herning og Ikast-Brande kommuner.

Langt hovedparten af henvendelserne drejede sig om træer, der var væltet ud over vejbaner, en opgave der blev håndteret af de lokale beredskaber. Således var de lokale brandfolk fra Falck søndag aften i sving med at rydde Dørslundvej og Ejstrupholmvej, og mandag morgen gik turen til Frihedevej og Brandevej mellem Brande og Fasterholt. Op ad formiddagen måtte Falck-folkene en tur på Engebækvej og derefter Ejstrupholmvej og Tykskovvej, og kollegerne fra Falck i Nr. Snede og Ikast har ligeledes været ude med motorsavene.

Derudover var flere vejskilte i forbindelse med vejarbejder kommet ud af kurs, og et enkelt stillads havde revet sig løs i Tjørring. Ifølge politiets oplysninger er ingen mennesker kommet noget til i forbindelse med stormvejret her i området.

Hos MES melder man om en enkelt afbrydelse på 5 minutter i Filskov by og opland, som skyldtes afbrydelsen af 60 kV-nettet.

Derud over var der masser af blink i nettet, som skyldes det overliggende net på 150 kV og 400 kV, som styres og reguleres af Energinet i Erritsø.

De store vindmøller lukkede automatisk ned (for at beskytte møllerne), da det blæst allermest og startede igen op, da vinden løjede af, så MES slap rimelig sikkert igennem stormen, oplyser drift og anlægschef Ole Damgaard.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul