Opbakningen smuldrer

Som den eneste af de 9 ejerkommuner mangler Ikast-Brande at tage stilling til et fornyet økonomisk tilskud til Karup Lufthavn.
I december 2012 bevilgede de 9 kommuner, der ejer Karup Lufthavn, en økonomisk garanti for driften i form af et kapitalindskud på 2 x 5 mio. Første halvdel af beløbet er indbetalt, næste rate står for døren og nu har lufthavnens bestyrelse anmodet om en lignende garanti på 12 mio. for 2016 og 2017.
Punktet blev behandlet på mødet i Økonomi- og Planudvalget d. 8. september, hvor det blev besluttet at sende sagen videre til budgetforhandlingerne. Som de eneste stemte Dansk Folkepartis 2 byrådsmedlemmer imod beslutningen i 2012, og partiet fik også bevillingen pillet ud af budgetforliget.
- Hvis den var kommet på budgettet, havde vi ikke været med, siger Simon Vanggaard således direkte og er dermed helt på linje med sin partifælle Anne-Grethe Sørensen:
- Vi vil ikke være med til at bruge 600.000 kr. af borgernes penge på et projekt, som måske ikke lykkes, da passagertallet igen er dalende. Det står vi fast på - og det er ingen hemmelighed, at vi stemmer imod, slår hun fast.
Heller ikke hos Fælleslisten og Socialdemokraterne, der begge udtrykte deres skepsis i 2012, men alligevel endte med at stemme for, er der opbakning til yderligere økonomiske håndsrækninger til lufthavnen i Karup, og dermed tegner der sig et flertal imod flere underskudsgarantier.
Læs mere i Focus onsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul