Firedobbelt hjemmesejr ved Innova-prisuddeling

Efter et års pause p.g.a. lærer-lockouten blev der torsdag igen uddelt Innova-priser til det forløbne års bedste entreprenørskabs-projekter i Ikast-Brande Kommune.
Uddelingen foregik i en stopfuld RemisenBrande, hvor man samtidig markerede forskningens døgn, bl.a. med besøg af kemi-studerende fra Aarhus Universitet.
I år havde man udvidet med en fjerde kategori, så SFO'erne også kunne være med, men selvom der var projekter fra hele kommunen, endte samtlige priser i Brande og Uhre.
Blandt de ældste elever i udskolingen pegede dommerkomitéen på 9. klasse fra Præstelundskolen, som havde samlet ind til Burkina Faso, og også på mellemtrinnet var det en klasse fra Præstelundskolen, der kunne løfte beviset for sejren for et samarbejde med KMC om at udvikle en sundere snack, Chique (den er stærk!).
Uhre Friskole havde 4 projekter blandt de i alt 12 nominerede, og det blev de yngste elever fra skolen, der snuppede prisen for et samarbejde med lokale ældre kaldet "bedste venner".
Endelig gik sejren i SFO-kategorien til 2. årgang fra Dalgasskolen, som havde lavet en række små film og afholdt Oscar-uddeling.
Læs mere i næste uges udgave af Brande Bladet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul