Fra politirapporten

Indbrud i dagtimerne

En ældre dame havde lagt sig til hvile på sofaen i sin lejlighed på Skolestien i Brande fredag middag.

Lejligheden ligger på 1. sal.

Kort tid efter vågnede hun ved at der stod en person i lejligheden. Han spurgte efter en navngiven person og da lejlighedens beboer ikke kendte denne forlod han lejligheden igen.

Bagefter opdagede lejlighedens kvindelige beboer at der manglede to punge med bl.a. diverse kort.

 

Dobbelt færdselsuheld

Lørdag kl. 11.24 kørte en 39-årig mand fra Brande i østlig retning og i krydset Borupvej/Dørslundvej kørte han frem uden at overholde sin vigepligt.

Her ramte han en 71-årig mand fra Ikast.

Der skete kun materiel skade på de to biler.

10 minutter senere var det galt i krydset Klinkhøjvej/Voulundvej – igen nord for Brande.

Her var det en 29-årig mand fra Vildbjerg der ikke overholdt sin vigepligt og ramte en bil ført af en 24-årig kvinde fra Brande.

Kvinden blev kørt til sygehuset i Gødstrup til undersøgelse for eventuelle skader.

 

Sparkede dør ind

Lørdag kl. 15.56 fik politiet en anmeldelse fra Nr. Askærvej vest for Brande.

Her havde husets beboer set to unge mænd sparke døren ind til huset. De to unge mænd var kørende i bil og husets beboer spærrede med sin bil så de ikke kunne komme derfra igen.

Da politiet ankom, mødte de ungersvendene på henholdsvis 19 og 18 år, komme gående i vejsiden.

Da der ikke umiddelbart er stjålet noget i bygningen bliver de sigtet for husfredskrænkelse.

 

Stjal 18 flasker spiritus

En 29-årig mand stjal søndag aften 18 flasker spiritus hos Min Købmand i Skarrild.

Flaskerne gemte han i en sportstaske.

Vidner så ham køre derfra på en knallert og politiet kunne, ud fra den retning han kørte, mistænke ham for at høre hjemme på et forsorgshjem der ligger ikke så langt fra Skarrild.

Her mødte man en 29-årig mand der svarede til signalementet og han havde på det tidspunkt 6 flasker Jack Daniels whisky i sin taske.

Manden var stærkt beruset og han kom med trusler og spyttede på politiet.

Han bliver nu sigte for både tyveri og for trusler mod ordensmagten.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul