Det har ikke været det nemmeste år for Venstre

Af Villy Guldbrand Jensen

Vi kan vist godt konstatere, at det ikke har været det nemmeste år for Venstre, hverken lokalt eller nationalt.

Sådan lød indledningen til formanden for Venstre i Brande, Brian Braad Jensen, formandsberetning ved foreningens generalforsamling mandag den 19. februar.

Sidste år stod man uden formand, men det lykkedes at overtale Brian Braad Jensen til at tage posten og i løbet af året kom Brian Kiefer til som nyt bestyrelsesmedlem, så året sluttede alligevel positivt, med mange gode og spændende arrangementer, bl.a. med besøg af folketingsmedlem Mads Fuglede, som fortalte om sit liv, og om hvordan det er at være politiker på Christiansborg.

Også borgmester Ib Lauritsen og byrådsmedlem Lars Lyhne havde deltaget i et møde i november måned, hvor formålet var at finde nye kandidater til byrådsvalget i 2025.

Formanden kom også ind på det landspolitiske, hvor Troels Lund Poulsen og Stephanie Lohse blev et nyt makkerpar for Venstre.

Et makkerpar som Brian Kaad Jensen venter sig meget af.

Bestyrelsen i Venstres lokalafdeling i Brande ser sådan ud i det kommende år:

Formand Brian Braad Jensen, næstformand & kasserer Tommy Brandt Sønderholm, sekretær Ida Lund, aktivitetsudvalg Brian Kieffer, PR & SoMe Birthe Kring Henneberg

 

På billedet ses fra venstre: Brian Kieffer, Brian Braad Jensen, Tommy Brandt Sønderholm, Ida Lund og Birthe Kring. Privat foto

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul