2 ældre mænd i Brande udsat for bedrageri

De falske bankbude og politibetjente florerer stadigvæk – til trods for politiets gentagne advarsler.

Fredag kl. 15.29 fik politiet en anmeldelse fra en 94-årig mand i Brande.

Her havde en mand ringet på hans dør og fortalt at han kom fra kriminalpolitiet, og at de havde konstateret at der var en eller flere personer der var ved at tømme hans konto i banken.

Personen bad om at få den 94-åriges Dankort og kode udleveret så han kunne få det stoppet.

I tidsrummet 15.00 til 15.10 kunne politiet se at kortet var blevet brugt hos Sydbank i Brande – dog uden held.

Kl. 18.17 fik politiet igen en opringning fra Brande.

Denne gang var det en 92-årig mand der telefonisk var blevet kontaktet af en person der udgav sig for at være fra banken og igen lød historien at der var personer der var ved at tømme hans konto og at det var vigtigt at man fik det stoppet hurtigst muligt, så banken ville sende en bud straks, som ville hente den 94-årige mands Dankort og kode.

Og kort tid efter mødte en tynd, høj ung mand op og fik udleveret Dankortet og koden.

Politiet kunne konstatere at der kl. 17.53 var blevet hævet 14.806 kroner i Nordeas hæveautomat i Herning.

Politiet vil gerne endnu en gang opfordre til at man aldrig udleverer hverken Dankort eller kode.

Hvis der ringer en person der beder om dette – så er vedkommende med garanti IKKE fra banken.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul