Skip to main content

Vil gerne bidrage til at udstikke retning for Foreningen NLP

Kurt H. Jørgensen

Af Kurt H. Jørgensen
Lokalhistoriker, Ved Volden 5, Herning
Kandidat til repræsentantskabet for Foreningen NLP

I disse dage er der dumpet et brev ind hos mange midtjyder om, at de har muligheden for at sammensætte et nyt repræsentantskab i en helt ny forening, Foreningen NLP. NLP henviser til, at den omfatter de 300.000 forsikringstagere i Nordea Liv & Pension.

Den ny forening er resultatet af spaltningen af Tryghedsgruppen, hvor kun forsikringstagerne i Tryg herefter udgør medlemsskaren. Foreningen NLP skal dermed betræde helt ny jord som forening og danne sin egen ledelse, sit eget formål, sin egen virksomhed.

Nogle kunne - og ikke uden en vis pointe - hævde, at man også kunne have opereret med en mulighed for at udlodde den nye forenings formue til forsikringstagerne én gang for alle i stedet for at opbygge en ny forening. Men den slags kræver et solidt flertal, og det var man ikke i nærheden af.

Selv om, at den nye forening derfor kun har en slags overgangsledelse, både hvad angår bestyrelse og daglig ledelse, diskuteres det allerede vidt og bredt, hvad formuen skal bruges til. Synspunkter spænder lige fra ønsker om, at alle midlerne ideelt set burde gå til almennyttige formål, til at midlerne burde understøtte Nordea Liv & Pension kapitalmæssigt og dermed i realiteten Nordea-koncernen.

Begge synspunkter er naturligvis legale, men også vidtløftige. Og i bund og grund er det noget dristigt, at man på den måde søger at sætte en dagsorden længe inden, at medlemmerne har fået lov at vælge deres repræsentanter. Eller udtrykke deres holdninger og prioriteringer.

Da jeg i sin tid tog imod opfordringen til at lade mig vælge til Tryghedsgruppens repræsentantskab, var det for at gøre op med et demokratisk underskud i en forening, der knap nok ville anerkende, at medlemmerne var de sande ejere af formuen. En forening, der ikke ville lade pressen komme inden for. Og en bestyrelse, der var vant til at udpege repræsentantskabet, der efterfølgende kvitterede ved at genvælge bestyrelsen. Et sejt tryk har ændret retningen her.

Foreningen NLP skal ikke begå Tryghedsgruppens gamle fejltagelser, og derfor vil der også i den være behov for folk med et demokratisk sindelag og et fokus på medlemmernes interesser. Jeg stiller derfor min erfaring fra foreningsarbejde, fra fondsarbejde og fra politisk indsats til rådighed. Og jeg står også til rådighed bagefter, hvis jeg indvælges.

PS: Da almennyttige donationer sandsynligvis bliver en del af det nye grundlag, skal jeg ikke undlade at gøre opmærksom på, at geografi naturligvis har en betydning. Jeg er den eneste af de opstillede kandidater, der bor og arbejder i Herning-Ikast-Brande området.

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • camp
    camp
  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper

    Kalender

    23 Nov.

    Brande Citys julemesse

    Arrangør: Brande City
    Sted: Remisen Brande
    23 Nov.

    Julemarked i Brande Baptistkirke

    Arrangør: Brande Baptistkirke
    Sted: Brande Baptistkirke
    26 Nov.

    Spaghettigudstjeneste for børn og sultne sjæle

    Arrangør: Præsterne og Aktivitetsudvalget
    Sted: Brande Kirke og Sognegården
    26 Nov.

    Generalforsamling i Blåhøj Energiselskab

    Arrangør: Blåhøj Energiselskab AMBA
    Sted: Blåhøj Hallen
    28 Nov.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Anne Dolmer og Aktivitetsudvalget
    Sted: Sognegården i Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.