Nu gøres Vejlevej bredere ved helleanlægget

Af Villy Guldbrand Jensen

I slutningen af februar måned i 2024 skrev vi om de to vognmænd fra Brande – Jens Laursen og Knud Sørensen – der mente at passagen ved helleanlæget ved indkørslen til Brande sydfra på Vejlevej var så smal, at det ville komme til at koste sidespejle på lastbiler og busser samt være til fare for andre trafikanter.

De to vognmænd mente at det måtte være muligt at købe ekstra jord til en udvidelse af vejbreden.

Deres ønsker ser ud til at gå i opfyldelse.

Netop nu arbejdes der på at gøre vejen en halv meter bredere.

Simon Vanggaard, formand for Udviklings- og Erhvervsudvalget i Ikast-Brande Kommune fortæller:

Vi foretager nogle få justeringer.

Der er primært to ting.

Den indsnævring der er ind mod byen sydfra, kan man med få justeringer gøre lidt bredere, så vejen bliver 6,5 meter i stedet for 6 meter. 

Lovmæssigt kan man argumentere for at begge dele kan være rigtigt. Vi vælger at gå med de 6,5, da det støder op til et industriområde.

Så er det blevet imødekommet. 

Derudover er der noget afvanding, på en af erhvervsgrundene (Hessel) som ikke har fungeret. Her er vandet fra grunden ledt ud mod vejen, i stedet for opsamling på egen grund som man skal. Dette er der også arbejdet på. Det var ikke et problem man havde opdaget før cykelstien kom, da der var mere plads til nedsivningen. Det har man så nu, og det er til at løse.

 

Så med de justeringer, ser det ud til at vi snart er i mål.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul