Skal den tidligere Mosegårdens Maskinstation på St. Nørlundvej vest for Gludsted fremover danne ramme om et nedknusningsanlæg for op til 100.000 tons beton årligt? Ja mente Ikast-Brande Kommune i 2019 og meddelte landzonetilladelse til projektet, men tilladelsen blev påklaget og siden underkendt af Planklagenævnet.

En så omfattende ændring af anvendelsen af den tidligere maskinstation kræver ifølge klagenævnet en ny lokalplan. Derfor skulle byrådet mandag tage stilling til, om der skal sættes gang i udarbejdelsen af en sådan samt et tillæg til kommuneplanen.

- Det er det, vi en gang har givet tilladelse til, oplyste Venstres formand for Teknik- og miljøudvalget, Henrik Engedahl, indledningsvis, hvorefter Fælleslistens Henrik Kraglund, der som den eneste havde stemt imod forslaget i Økonomi- og planudvalget, tog ordet.

Han talte i svulstige vendinger om en ulykkelig sag og om en lykkeridder, der sammen med ukendte bagmænd ønsker at etablere et nedknusningsanlæg til håndtering af byggeaffald i alle afskygninger. En håndtering, der ifølge Fælleslistens gruppeformand kun bør varetages af ansvarlige virksomheder med stor ekspertise og et betydeligt kapitalberedskab.

- Der er fare på færde. Middelmådige nedknusningsanlæg er miljøbomber, som kan sprænge i luften når som helst. Og vi står på kanten af et bombekrater, fastslog Fælleslistens førstemand, der både var bekymret for støv, støj, nedsivning og den øgede trafikbelastning.

Henrik Kraglund opfordrede sine byrådskolleger til at udvise politisk lederskab og træde i karakter.

- Hvad taler overhovedet for at sendes sagen i høring? Intet! Vi skal i klar tale fortælle, at det vil vi ikke være med til. Vi skal lukke projektet ned med virkning fra i aften. Lad os forhindre, at lykkeridderne kan ride bort i solnedgangen med sadeltaskerne fulde af guld med regningen for oprydningen efterladt hos skatteborgerne, afsluttede Henrik Kraglund sit indlæg.

Store miljøpåvirkninger

Socialdemokratiets Kirsten Hoffmann, som selv bor på Smedebækvej, der er udset til hovedfærdselsåre for de mange lastbiltransporter til nedknusningsanlægget, kaldte planerne for ”en stor indgriben på Gludsted”.

- Det vil påføre en lille landsby store påvirkninger både i form af støv og støj, men det er trafikken, der bekymrer mig mest, sagde socialdemokraten, som også konstaterede, at tidligere klager over virksomheden ikke er blevet håndteret som forventet.

– Det kan godt gøre en nervøs, sagde Kirsten Hoffmann og erkendte, at hun selv havde stemt for at sende planerne i offentlig høring, da sagen blev behandlet i Teknik- og miljøudvalget, men som hun konstaterede:

- Man har ret til at blive klogere.

- Det er ikke mange virksomheder, vi kommer til at give tilladelse i fremtiden, konstaterede Henrik Engedahl, der var overrasket over Kirsten Hoffmanns holdningsændring. Han nævnte både KMC, BioMar, biogasanlægget og Natural i Uhre som eksempler på virksomheder, der påfører deres omgivelser gener i form af lugt, støv, støj og trafik.

De lange briller

Socialdemokratiets gruppeformand året ud, Frank Heidemann Sørensen, var enig i, at en virksomhed af den type ”selvfølgelig skulle ligge i et industriområde”.

– Flertallet i gruppen er enige med Kirsten, vi har bare truffet en anden beslutning, forklarede Frank Heidemann og bakkede op om den obligatoriske offentlige høring. Også han udtrykte bekymring for trafikbelastningen og for oprydningen efter virksomheden og efterlyste desuden muligheden for at kræve en form for sikkerhedsstillelse.

- Jeg håber ikke, I opfatter mig som missionær – jeg forsøger bare at have de lange briller på, lød det derefter fra Henrik Kraglund.

- Det kan godt være, at jeg stemte for, men nu stemmer jeg imod. Jeg vil ikke være med til at give grønt lys nu. Virksomheden skal ikke ligge i Gludsted, fastslog Kirsten Hoffmann, inden Venstres Helle Mathiasen udtrykte sin skepsis overfor projektet.

Sammen med resten af sit parti sagde hun dog stadig ja til at sende planerne i høring i forventning om en god proces, ”hvor vi bliver oplyst på de tvivlsspørgsmål, vi har”.

Efter at Henrik Engedahl havde konstateret, at ”det er den verden, vi lever i – virksomhederne påvirker deres omgivelser”, noterede borgmester Ib Lauritsen, at Fælleslisten og de to socialdemokrater, Kirsten Hoffmann og Anne Ravn Bach, stemte imod at gå videre med lokalplan-processen, mens resten af byrådet stemte for.