Tredje gang blev Bølle Bobs gang

Efter to år med corona-bespænd har Teaterspirerne fredag premiere på forestillingen Bølle Bob.

”Bob er en rod, han er lærernes skræk, hele byens bølle, han er hurtig og fræk.”

”Han er grov, men han er sjov – han er fræk, og han kan ikke blive flov”.

Mon ikke de fleste kan synge med på titelsangen fra den musical, som Gunner Gertsen skrev tekst og musik til helt tilbage i 1978 – dengang hvor man stadig udgav musik på kassettebånd og vinylplader.

Egentlig var det meningen, at Teaterspirerne skulle have opført Peter Pan, men både i 2020 og 2021 satte corona-restriktionerne en effektiv kæp i hjulet for de planer – første gang mindre end en uge før, hele holdet var klar til at rykke i Remisen til de afsluttende prøver – så for at holde gejsten oppe, valgte Teaterkompagniet at sende Peter Pan retur til Ønskeøen med uforrettet sag og i stedet kaste sig over Bølle Bob.

En forestilling Teaterspirerne også opførte i 2013, men her ni år senere er der ingen gengangere tilbage fra den forestilling.

Der er premiere på forestillingen i Remisen fredag. Derudover opføres den to gange lørdag, og der er i skrivende stund solgt over 150 billetter til hver af de tre forestillinger.

Skal du nå at have fat i en af de sidste, kan du klikke her

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul