Seværdighedsskiltning godkendt

- Glæden var stor, da vi i den forgangne uge modtog besked om, at vores ansøgninger om at få sat brune seværdighedsskilte op ved motorvejsafkørslerne 11 (Brande Ø), 35 (Pårup) og 37 (Ikast) nu er færdigbehandlet, og alle blev godkendt, udtaler turistchef Jette Nielsen i det seneste nyhedsbrev fra Visit Ikast-Brande.

- Der er ingen tvivl om, at det vil være utrolig positivt for vores område at få opsat de store skilte ved afkørslerne, og at det vil blive langt nemmere for turister og forbipasserende på motorvejen at finde vej til Brandes spektakulære gavlmalerier, de skønne skulpturparker i Ikast og til det smukke historiske område ved Bølling Sø, fortsætter turistchefen. Der er dog et ”aber dabei”:

- Desværre er de store skilte ikke helt billige i anskaffelse, så nu håber vi blot på, at kommunen kan finde de ca. 400.000 kroner, det koster at købe og få monteret de tre skiltesæt, i de forestående budgetbehandlinger. Vi krydser fingrene!

Kommentarer

Artiklen viser foto af skiltet til Søby Brunkulslejer. Det nuværende skilt står lidt misvisende ved frakørsel 12 Brande Nord i Ikast-Brande Kommune, men efter ansøgning fra Søby Brunkulsmuseum bliver skiltet nu flyttet til frakørsel 13 Arnborg, hvor der bliver TO skilte. Regningen på 140.000 kr. har Søby Brunkulsmuseum betalt med tilskud på to tredjedele fra Herning Kommune.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul