Rasteplads foreslås nedlagt

Ikast-Brande Kommunes vicekommunaldirektør Flemming Storgaard indstiller, at rastepladsen ved Fredskovvejs udmunding i Ejstrupholmvej nedlægges, foreløbig i et halvt år.

Bestseller har tidligere udtrykt vilje til at bidrage til udsmykningen af de to rundkørsler på Ejstrupholmvej, men har fra starten stillet som betingelse, at rastepladsen bliver nedlagt.

Teknik- og miljøudvalget besluttede 7. juni sidste år, at der ikke skulle afsættes midler til flytning af rastepladsen, men at mulighederne for bedre skiltning skulle undersøges. Dette resulterede i, at der i efteråret 2016 blev etableret tidsbegrænsning på 3 timer på rastepladsen for at imødekomme problemer med længerevarende parkering af lastbiler og store affaldsmængder. Rastepladsen fik i efteråret nyt slidlag og fremstår i dag pæn og ren. Der er desuden sket en væsentlig reduktion i lastbilparkeringen.

Bestseller ønsker dog stadig, at rastepladsen skal nedlægges, hvis Bestseller skal indgå i udsmykningen af rundkørslerne, og derfor skal teknik- og miljøudvalget på sit møde på tirsdag tage stilling til, om rastepladsen skal nedlægges midlertidigt.

Kommentarer

Nu kommer penge sådan lige pludselig ind i en demokratisk beslutningsproces. Så kan svaret da kun være: Tak for tilbuddet, men nej tak. Ellers har vores politikere lige vist at de er til salg og det er da et dårligt udgangspunkt i et valgår!

Selvfølgelig skal den rasteplads nedlægges ! . Der er i forvejen en lidt længere ude af Ejstrupholmvej, og når nu Bestseller samtidigt tilbyder at udsmykke rundkørslerne, er sagen da oplagt. Bestseller har netop meddelt, at de vil opføre et kæmpebyggeri her i vor lille by, og de afledte økonomiske konsekvenser heraf vil betyde, at Ikast-Brande kommune så rigeligt får råd til at bygge rastepladser overalt i kommunen. Kære SF, som også er kritiske overfor ideen omkring rastepladsen - se venligst sammenhængen i sagerne. Socialisme , som indgår i Jeres partinavn, har vist sit økonomiske nederlag i alle de lande, der har haft det som styreform. Lad markedskræfterne bestemme, jo større en kage vi alle skal dele, jo mere er der til os alle. Hvis alle skal have det samme af en lille kage, bliver vi alle fattigere og får således ikke råd til de projekter, som vi så hårdt har brug for. F.eks nye skoler osv osv osv.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul