Ramte lastbilanhænger under overhaling

Torsdag kl. 16.13 modtog politiet anmeldelse af et færdselsuheld på Midtjyske Motorvej mellem Herning og Brande.

En 24-årig mand fra Brande kom kørende i sydgående retning i sin personbil, men da han ville trække ud for at overhale en lastbil, ramte han lastbilens anhænger i venstre, bageste hjørne med det resultat, at han mistede herredømmet over bilen, som snurrede rundt og landede i grøften.

Ved sammenstødet med lastbilen blev der desuden revet flere dele af personbilen; delene fløj over i modsatte vejbane, hvor de ramte en bil ført af en 31-årig kvinde fra Silkeborg.

Ifølge politiets oplysninger skete der udelukkende materiel skade ved uheldet, mens ingen led fysisk overlast, heller ikke føreren at lastbilen, en 37-årig østeuropæisk mand, som var uden skyld i uheldet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul