Om 5 år runder den 100 år

Af Villy Guldbrand Jensen

Torsdag aften var der igen tid til et gensyn og velkommen til nye veteranbiler og motorcykler.

Tidligere har byen været fyldt til bristepunktet med de gamle modeller, men i år fik det ustadige vejr nogle til at blive hjemme i tørvejr med deres køretøjer.

Vand er ikke foreneligt med gamle biler.

Men der var dog mange der trodsede vejrudsigten og mødte frem med deres biler og motorcykler, der blev parkeret op gennem hovedgaden i Brande.

Blandt bilerne var en ældre dame på 95 år – en Ford A29 – der stod med original nummerplade – M 4729.

Ejeren er Ove Kristensen, der købte bilen for 12 år siden.

- Jeg fandt den ude på Vestkysten for 12 år siden, hvor den stod nyistandsat, fortæller Ove Kristensen, der for et halvt år siden er flyttet tilbage til Brande.

Ove Kristensen er født i Kragsig og har haft hele sin opvækst og voksenliv i Brande, blandt andet med Kærby Maskinstation, og efter nogle år i det sønderjyske, er han nu vendt tilbage til sin fødeegn.

- Bilen er indregistreret første gang i maj måned 1929 på Sjælland, men hvor mange kilometer den har kørt ved jeg ikke. Speedometeren står på 8.900 km., men bilen er lavet så den, når den har rundet 100.000, starter fra 0 igen, fortæller Ove Kristensen, der i dag nyder at køre i den gamle dame.

- Og så kører jeg lidt bryllup- og konfirmationskørsel, slutter Ove Kristensen.

Læs mere i Brande Bladet på tirsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul