OK benzinpenge til Brande Håndbold Klub

En ny sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt for lokale at støtte Brande Håndboldklub, hver gang bilen tankes – helt uden at det koster ekstra.

I Brande Håndboldklub kan bestyrelse og medlemmer glæde sig over, at klubkassen nu kan få hjælp af bilister, der tanker hos energiselskabet OK. Det skyldes en ny sponsoraftale.

Aftalen er simpel. Man kan støtte klubben med fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og selskabets forhandlere, som betaler støtten. Man skal bare melde sit OK Benzinkort til Brande Håndboldklubs sponsoraftale, så gives støtten, uanset om betalingen sker med benzinkortet, betalingskort eller i Tank & Betal-appen.

Klubben får fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK. Og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan man støtte håndboldspillerne med i alt 15 øre, hver gang man tanker en enkelt liter.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul