Håber turistforeningen fortsætter

Af Mikael Lund -  Vi håber da, de fortsætter. Det mener vi også, der er økonomisk mulighed for, siger Annette Mosegaard (K), der er formand for Erhverv, vækst og bosætningsudvalget, som turismen hører ind under.

Hun oplyser, at turismen er en del af en ny erhvervsfremmelov, der ganske vist ikke er endeligt vedtaget endnu, men loven lægger op til, at antallet af turistforeninger på landsplan skal reduceres fra 78 til 25 i 2020 – uden sammenligning i øvrigt noget nær den samme øvelse, man gennemførte på beredskabsområdet for få år siden.

- Vi må ikke selv have en turistforening, uddyber formanden – fremover bliver det simpelthen ikke lovligt for kommunerne at give tilskud til dette område. Derfor ønsker udvalget, at fokus flyttes fra udvikling til at finde nogle gode samarbejdspartnere af en vis størrelse.

- Hvem kan vi være sammen med og hvem skal vi være sammen med, formulerer hun det og kalder turistforeningens opgave for en anden, frem til den nye struktur er implementeret.

Hun gentager, at hun håber turistforeningen fortsætter på trods af nedsættelsen af tilskuddet med 45 procent, men:

- Vil de ikke det, må vi se, hvordan vi løser det – vi har 700.000 kroner at gøre godt med, konstaterer udvalgsformanden.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul