Glen Riddersholm ny BIF-træner

Glen Riddersholm

Torsdag offentliggjorde FCM's guldtræner Glen Riddersholm til stor overraskelse for både sin egen klub og resten af fodbold-Danmark, at han med øjeblikkelig virkning stoppede som superligatræner for de midtjyske ulve, men der kom ikke til at gå lang tid, før han satte sit navn under en ny kontrakt. Det er Brande IF's U14-træner, Tommy Jensen, der har sikret sig den eftertragtede signatur på en samarbejdsaftale, der gør Glen Riddersholm til assistent for Tommy Jensen efter sommerferien. Udover at være træner for de lokale fodbolddrenge er Tommy Jensen tilknyttet FCM som leder af klubsamarbejdet og desuden er særdeles god privat bekendt af Glen Riddersholm. "Efter sommerferien får vi lejlighed til at genoptage vores gamle makkerskab, men nu med omvendte roller. Jeg glæder mig," skriver Tommy Jensen på sin facebook-profil, hvor man også kan se en kopi af den underskrevne aftale.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul