Eleverne kom med deres bud på et nyt skolenavn

”Fortnite-skolen”? ”Fremtiden”? Eller slet og ret ”Superskolen”? Forslagene har været mange blandt de knap 600 elever på Præstelundskolen, som siden sommerferien har haft mulighed for at komme med deres bud på, hvad den nye skole i Centerparken skal hedde.

Når Brandes nye skole efter planen tages i brug i sommeren 2021, skal den naturligvis også have et navn.

Derfor har Ikast-Brande Kommune udskrevet en navnekonkurrence, hvor alle uanset alder kan give deres besyv med. I dommerkomiteen finder man bl.a. formanden for Børne- og Undervisningsudvalget, 1. viceborgmester Simon Vanggaard Nielsen (DF), formanden for Kultur- og fritidsudvalget, Helle Mathiasen (V), og direktør for børn og fællesskaber, Rasmus Byskov Nielsen, men også Præstelundskolens nuværende – og måske den kommende nye skoles – leder, Klaus Toft Høg. Desuden skal elevrådsformanden fra skolens overbygning og formentlig også fra mellemtrinnet være med til at vurdere de indkomne forslag, hvorefter byrådet skal træffe den endelige beslutning 11. november.

Fredag kunne Klaus Toft Høg så præsentere de seks forslag, eleverne på Præstelundskolen var kommet frem til. Præsentationen foregik under åben himmel i skolegården, eftersom der ikke findes et lokale på den skimmelsvampramte skole, hvor samtlige elever kan samles. Hvert af de tre torve, som skolen er inddelt i, havde hver fået skåret udvalget ned til to, og de i indledningen nævnte forslag var sammen med Åhaveskolen nogle af de forslag, der ikke slap igennem nåleøjet på Lilletorv (indskolingen). 

Læs hvilke seks forslag, Præstelundskolens elever var kommet frem til, i Brande Bladet tirsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul