Nu kommer Bestsellers butiksby

Rygterne har cirkuleret et stykke tid, men i forbindelse med mandagens biksemadsmøde på Café Tankefryd blev planerne for første gang kommenteret fra politiker-side: Efter mere end fire års tilløb er modekoncernen Bestseller rykket et stort skridt nærmere på at sætte gang i byggeriet af en udvidelse af modekoncernens hovedkontor, en udvidelse der kommer til at omfatte detailbutikker, restauranter, hotel og ikke mindst Danmarks højeste højhus på over 200 meter i højden.

Planerne kom første gang til offentlighedens kendskab i begyndelsen af 2013. Dengang var der tale om et outlet-område, men i den version, der nu bliver realiseret, bliver der tale om en udvidelse af hovedkontoret inkl. nye kontorer, offentlige hoteller, uddannelsesinstitutioner, aktivitetsmuligheder og op imod 30 egentlige butikker, som også skal handle med andet end tøj.

Tilbage i 2013 var byrådet indkaldt ekstraordinært for at sætte turbo på processen med at få godkendt en lokalplan for området på nordsiden af motorvejen, og Bestseller finansierede selv en tunnel under selvsamme motorvej, da omfartsvejen blev udbygget.

- Byen vil forandre sig, konstaterede viceborgmester Preben Christensen (FL) på biksemadsmødet, mens Dansk Folkepartis gruppeformand og spidskandidat ved efterårets kommunalvalg, Simon Vanggaard Nielsen, erklærede, at ”vi skal være klar til at understøtte udviklingen”.

Læs meget mere om Bestsellers byggeplaner i Brande Bladet og Focus Ikast-Brande onsdag.

Kommentarer

Har man helt overset at kirken ikke kunne acceptere et lille højhus i Holstebro...

Jeg er sikker på at de forretningsdrivende i Brande by jubler ( ironi kan forekomme )

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul